I går sendte Mai Grage den 4. seedede spiller i kvalifikationturneringen i Slovenien Open ud, men i dag måtte Mai selv forlade turneringen. Mai tabte til verdens nr. 287 Tadeja Majeric fra Slovenien med cifrene 4-6 3-6.
Kigger man på statistikken fra kampen, så var Mai ikke god nok til at lægge pres på efter hendes førsteserv. Hun vandt således kun 49% af disse dueller, mens hendes modstander tilsvarende vandt 61% i hendes servepartier. I sidste ende fik hendes modstander derfor en del flere breakbolde (20 mod Mais 7).
Forhåbentligt har det været en god oplevelse for Mai, som burde give hende troen på, at hun kan bide skeer med spillere i den kategori. Næste stop for Mai er turneringen i Farum i starten af august.