Malou Ejdesgaard er dansk tennis svar på Sharapova. En elegant og talentfuld spiller, der rummer et stort potentiale, hvis hun kan holde sig fri af skader. Malou er en fantastisk ambassadør for sporten.
Da hun fik sin korsbåndsskade var der mange der frygtede for hendes karriere var ovre. Men nu tyder det på, at hun ved en hård og fokuseret genoptræning er på vej tilbage i sporten. Måske allerede i marts måned.
Til spørgsmålet om, hvordan genoptræningen forløber, og hvornår forventer hun forventer, at være på den anden side af skaden, svarer Malou:
"Det går rigtig godt med genoptræningen. Jeg har gået til genoptræning 3 gange om ugen på Teglporten I Birkerød. Og det har heldigvis kun gået fremad indtil videre. Jeg er også begyndt at spille lidt tennis igen og forhåbentlig bliver jeg klar til at kunne træne helt igennem her I slutningen af marts, hvis alt går som det skal. Jeg har planer om at spille mine første turneringer i maj måned. Jeg har to semifinaler i både single og double at forsvare i Sydafrika, Durban (10.00 dollars, 2 turneringer) Så håber meget på at kunne spille disse".
Malou er Carolines foretrukne doublemakker til Ol i i 2012 .Og drømmen lever, men den lange pause kræver ekstra hårdt arbejde, hvis topniveauet skal rammess inden 2012:" Jeg håber meget på at vi kommer til at stille op til OL I 2012. Det kunne være virkelig dejligt og forhåbentlig kommer jeg ovenpå min skade snart, så jeg er klar til at spille nogle turneringer sammen med Caroline før, så vi kan forberede os bedst muligt".
I forbindelse med en alvorlig skadesperiode er det naturligt, at spørge sig selv om det er realistisk at komme til bage i sporten og om der fx. er elementer spillestilen, der skal ændres eller justeres for at undgå skader i fremtiden.Til det svarer Ejdesgaard:
"Det er umuligt at forebygge en korsbåndsskade, det var bare uheldigt at det skete. Og når jeg kommer på banen igen giver jeg mig 100 procent, som jeg altid har gjort. Det er vigtigt at jeg fokusere på at vinde, når jeg spiller turnering, hvis jeg ikke gør det kunne jeg lige så godt stoppe, så at tænke på skader og konsekvenser ved at dyrke min sport, kommer ikke til at hjælpe mig i sidste ende, så jeg vælger at bare at tænke positivt og give mig fuldt ud, når jeg er på banen.
Malou Ejdesgaards personlige målsætning for 2011 er derfor klar: "For det første er mit mål at komme tilbage på banen igen og finde formen og ramme niveauet, som gør at jeg kan nå langt i turneringerne. Og så må vi tage den derfra. Så jeg kan ikke sige så meget om selve målsætningen, da jeg lige vil vente og se, hvordan det hele kommer til at forløbe".