God start igen

27. juli 2010

Mandag er ved at udvikle sig til en god dag for mig. Anti-Garfield. Jeg fik igen to sejre, og kan nyde dem på en hviledag i morgen.

Jeg vandt min single med 6-2 3-6 6-3 over Mariusz Copil, Rumænien. Banerne her er en del hurtigere i den her uge, og det passer mig godt. Jeg har ramt bolden lige i måsen på alle træninger, og det fortsatte ind i kampen i dag. Fra baglinjen har jeg et herligt træf. Jeg spiller dybt og hurtigt og laver ikke mange fejl. Desuden kører min serv fortsat helt udmærket, så jeg vinder en del på den heroppe.

Jeg startede rigtigt godt og vandt første sæt forholdsvist let. Jeg startede 1. game i 2. sæt godt, men han holdt, og så kom kampens eneste hickup. Ud af ingenting missede jeg bare 4 baller på 1 min. Jeg havde godt træf og momentum, så det var pænt irriterende. Det gav ham lidt confidence på serven, og han holdt hele vejen hjem. Jeg var faktisk uhyggeligt indebrændt over den meningsløse foræring, at det var ved at kamme over på et tidspunkt, men jeg hold ved. Jeg fandt en beroligende mantra, og genfandt fatningen, så jeg virkelig var på fra starten af 3. 3. sæt var klokkerent igen. Jeg tabte ikke mange point i egen serv, og jeg var med i hans games. Modsat de andre uger, havde jeg ingen problemer med at få brudt idag, og jeg havde også lidt tur i den, som jeg ikke har haft de andre uger. Jeg sagde i hvert fald "Ja tak!" til den grimme rammereturneringer, jeg sendte afsted på breakbold.

I double spillede vi en super god kamp. Ikke meget at sige til den. Vi var på i deres server, selvom de servede godt, og vi blev ikke selv brudt. Herligt.

Så sidder jeg lige i bil på vej til middag her i fransktalende Canada, da en lokal radiostation spiller "Party i provinsen" med Hej Matematik. Den helt originale version – på dansk! Først troede jeg, det var nogen, der havde stjålet beatet, men da den så startede, tabte jeg kæben. Det er godt nok det mest bizare, jeg har oplevet i den genre. Men meget fedt alligevel – jeg tager det som et tegn fra de højere magter. De er med mig. Det er trods alt lidt ude i den canadiske provins…

Top 3:

1) Joe Cole til Liverpool. Ja tak.

2) Five Guys. En af de bedste burgerkæder i USA. Nam nam.

3) At gå i biffen i USA. 1/3 af prisen og klart bedre oplevelse.

YNWA