I søndags var jeg i Italien for at spille en holdkamp for min italienske klub. Jeg vandt mine kampe, og klubben vandt, så det var dejligt. På mit hold er også Alessio Di Mauro. Han blev forleden straffet af vores organisation ATP for gambling. Han fortalte, at han havde tabt 5000-7000 euro på at gamble. Han har både spillet på en masse fodboldkampe og tenniskampe og har stort set tabt alle væddemålene på tennis. De fleste spil har været kombinerede spil med fodboldkampe, og han har aldrig spillet på sine egne kampe.
ATP har idømt ham 9 måneders karantæne og $60.000 i bøde efter først at ville have givet ham 3 år og $100.000 i bøde. ATP skal varetage spillernes interesser og promovere sporten, og det kan derfor undre, at organisationen bruger så megen tid på gambling, som ikke ser ud til at være et problem i tennissporten. Mange spillere fortæller, hvad de er blevet tilbudt for at tabe, men siger samtidig, at de har sagt nej tak. Di Mauro har forbrudt sig imod reglerne for tennisspillere, der ikke må vædde på tennis! Straffen virker imidlertid ude af proportioner med forseelsen. Som ATP skriver, så var han ikke til stede ved turneringerne, hvor han har gamblet, og han har på forhånd ikke haft nogen viden om resultaterne af kampene.
Man kunne hævde, at bettingfirmaerne selv må foretage undersøgelser og finde beviser for snyderi, hvis de mener, der er et problem i sporten. Kan de finde beviser for dette, stiller sagen sig anderledes. Alessio´s væddemål på tenniskampe har de selv accepteret. Han har væddet åbent i eget navn og firmaerne skal først acceptere ham som kunde, hvilket de åbenbart ikke har haft problemer med. Senere skal de også acceptere hans væddemål, hvilket de altså heller ikke har haft problemer med! Han har med andre ord gamblet på normal vis.
Måske ville han således have mere gavn af at blive hjulpet med sin ludomani i stedet for som en forbryder at blive straffet for "korruption", som ATP begrunder sin "dom"?