Freakshowet Pakker Sammen

26. september 2012

  Nu hiver vi pløkkerne op ad jorden, pakker teltet sammen, losser elefanterne og zebraerne ind i vognene og spænder selerne til gorillaerne og Godzillaerne, for nu skrider vi sgu. Det har været sjovt her i Vietnam. Varmt, men godt. Fugtigt, ubehageligt fugtigt, men alligevel et rart sted at være, måske fordi de har holdt turnering herude på reservatet, så vi ikke skal ind og mingle med storbytosserne og larmen og den fuldstændig vanvittige trafik! 

Jeg glemte jo at fortælle, at Hans og jeg tog en taxa ind til supermarkedet forleden. Vi skulle bare lige købe noget chokolade, lidt kaffe, sportsdrik etc. Taxaen stopper desværre på modsatte side af markedet, så vi skal krydse vejen. Hans har sagt at man bare skal gå, ikke tænke så meget over det, bare gå… Bare gå, siger du? Altså bare vade lige ud foran de 20 knallerter, der er en meter fra mig? Og der kommer så en land rover, men du foreslår at jeg bare går? De dytter også og jeg kan ikke høre en skid, så hvis en af dem rammer mig, bliver det nok ikke engang bemærket. Nej, livet fortsætter vel omtrent som om intet var hændt. Bare gå… Og fordi jeg stoler så blindt på denne 18-årige knægt, gjorde jeg det sgu. Jeg fandt et mikroskopisk hul i trafikken, tog en dyb indånding, lukkede øjnene og mærkede hvordan tiden lige pludselig begyndte at gå langsommere, mit fokus blev intensiveret – det var jo overlevelse, det gjaldt, så no wonder – og dernæst gik jeg lige frem. Da jeg åbnede øjnene igen, stod jeg på den anden side med svedige armhuler. 

Jeg spillede mod Gong fra Kina i går. Hvis jeg skal være helt ærlig – og det skal jeg jo – så synes jeg, at det var en lortelodtrækning… igen… Jeg ved godt, at man skal jo kunne slå alle og hvis det havde været en Challenger-turnering, så havde det været en god lodtrækning, ja, og havde det været en ATP-turnering, havde jeg vel nærmest ligget på knæ og takket Gud for mit held. Faktum er bare, at jeg ligger 1900 i verden med en følelse af, at mit niveau er et sted omkring 700-1000. Det vil sige, at jeg som regel slår dem, som ligger i dette rangeringsspektrum, har gode chancer for at slå spillere mellem 500-700 og en gang i mellem spiller mig til store chancer for at slå spillere mellem 200-400. Det sker bare ikke i første runde af en future-turnering. Gong ligger pt 443, men har ligget 294. Huang, fra sidste uge, ligger 394, så de ligger i den gruppe af spillere, der for mig synes nærmest umulige at slå, med mindre jeg spiller det bedste tennis, jeg overhovedet har lært. Selv hvis jeg spiller det bedste, jeg har lært, har jeg ikke vundet over en sådan spiller endnu (f.eks Sam Groth i Tyrkiet oktober 2010, Pedersen i DM i Helsingør 2010, lige da han var stoppet på touren, og Decoud i Tjekkiet i 2012). Jeg er ikke i nærheden af Challenger niveau og regner heller ikke med at jeg skal spille på det niveau i den nærmeste fremtid. Derfor synes jeg, at det var en lortelodtrækning. 

Anyway, bitterheden bliver nu lagt på hylden. Jeg spillede langt fra det bedste jeg har lært mod Gong og derfor tabte jeg stort. Jeg havde mange af de famøse 30-30 og 40-40 i hans servepartier (og selvfølgelig også i mine egne), men Gong fandt altid en vej og jeg stirrede mig blindt på hvor skidt jeg eksekverede. Første sæt gik meget hurtigt. Jeg kunne ikke tilpasse mig den ulidelige varme på dagen. Det var omkring 40 grader i solen med luftfugtighed out of this world. Jeg bevægede mig skidt, var sløv i sindet og gjorde ikke meget modstand. I andet sæt kom jeg bedre fra start og begyndte at serve godt og returnere lidt bedre. Jeg havde stadig svært med andenserverne, som hopper virkelig højt herude pga. varmen og de ophedede hardcourtbaner. Han breakede mig dog til 3-2 efter et fejlfyldt game, hvor jeg panikerer, og derefter kunne han stille og roligt holde serv resten af vejen. Jeg var ikke nogen særlig stor trussel og det frustrerede mig ualmindeligt meget – det er derfor jeg nu lige minder mig selv om, hvad mit niveau er og hvad jeg skal forvente af mig selv. Der er jo ingen grund til at skabe sig, hvis man bare ikke er bedre…

Nu smutter Hans og jeg hjem på søndag. Inden da skal vi sataneddeme lege turister! Ud i junglen, ud og se krigsmonumenter osv.