Foggia

28. marts 2010

 Nu har jeg så for alvor skiftet klima. Fra indendørs hard til udendørs grus kan vel ikke blive meget mere forskelligt, men det har jeg det fint med. Jeg har ingen forventninger rent resultatmæssigt, men tager ugen som en overgangsuge, hvor jeg forhåbentlig kan få endnu flere kampe. Det har været så lækker en dag, så jeg håber på, det kan fortsætte lidt endnu. Med det vejr, jeg har oplevet i år indtil nu, var de simpelthen en ubeskrivelig følelse med sol fra en skyfri himmel uden vind. Det gjorde det selvfølgelig også lidt lettere at ramme bolden, da spillebetingelserne var optimale, så jeg følte mit træf var klokkerent. Problemet er bare, at jeg ikke bevæger mig skide smidigt endnu, og det bliver det, jeg skal arbejde mest på her i starten.

Jeg skulle naturligvis også ha en lorterejse igen. Endnu engang kan jeg kun takke mig selv. Jeg skulle flyve fra London til Rom kl 12.30, men skulle absolut lige trække morgenmaden så langt, at jeg missede mit fly. Folk, der kender mig, tror sikkert, jeg lyver nu, men det er faktisk ikke ofte, jeg misser et fly. Nu om dage lukker check in systemet simpelthen ned, så jeg kan ikke engang snakke mig på flyet, fordi de ikke kan gøre noget som helst. Jeg missede check in med 1,5 min! På det tidspunkt var jeg ikke lige klar over, hvor meget de latterlige 90 sekunder rent faktisk ville betyde, så jeg fik mig en ny billet 1,5 time senere – selvfølgelig bitter over at skulle købe en ny billet. Den afgang blev tilstrækkeligt meget forsinket til, at jeg ikke nåede mit tog i Rom, og kom i stedet med et tog, der gjorde mig 7 min for sent til toget til Foggia. I stedet måttet jeg vade rundt på den gigantiske station uden sådan en vogn til baggagen. Jeg har to tasker på skuldrene og en trækkende bag mig – sikkert skide godt for min nakke og ryg. Mit håndtag til at trække min taske er gået i stykker, så jeg går og trækker den ind i benet, hver gang jeg tager et skridt. Jeg bandt en sok fast for at for lidt længere snor, men det var med moderat succes. Nå, det næste tog til Foggia går 23.58, men billetautomaten fungerer ikke, så jeg måtte op i kø til kontoret i 35 min – jeg havde det pænt varmt der. De kunne så fortælle mig, at toget var aflyst, at der var indsat en bus i stedet og at jeg lige skulle gå en halv banegård for at komme over til informationskontoret, der ville hjælpe mig. Da jeg kom derover, kunne de sige, at jeg skulle bare skulle gå ned i billetkontoret og købe en normal billet. Hurra for det. Det gjorde jeg naturligvis ikke, og de fik så ringet sig frem til, at der ikke var plads på bussen, men jeg kunne komme tilbage kl 23 og satse på, at der var afbud. Hmm, ikke videre interessant tilbud, så jeg havde nu to muligheder. Enten skulle jeg finde et hotel, eller også skulle jeg leje bil. Jeg valgte at leje en bil, der så betød, at jeg skulle ud på en 4 timer lang køretur, men jeg var lykkelig over bare at få min baggage ind i en bil, og så komme derudaf. Heldigvis havde jeg tilfældigvis en cd med – White Lies – der blev hørt på repeat (jeg drømte faktisk om den!). Den er nu virkelig fed, så det var heldigt nok. Radioen var ikke noget at råbe hurra for, og når nu, jeg er inde på det, så har jeg ikke oplevet et land, der havde en station, der kan slå P3. For lige at gi historien lid lækker krymmel på toppen, så var det jo i nat, det skiftede til sommertid, så jeg fik en time mindre at sove. Vamos.

Nå, tilbage til tennisen. Jeg spiller min 1. runde i morgen mod en kvalifikationsspiller fra Bosnien, som jeg ikke kender. Jeg spiller ikke double i denne uge, da jeg skal spille kval i en challenger i Monza i weekenden, hvis ikke jeg spiller godt her.

Top 3 har comeback:

1) Vi sidder et par stykker i spiller loungen, og snakker om en el. anden, der har haft mange kvinder. Så siger en italien: "Like Enrico Ottava!". Jeg fatter intet. Først troede jeg, han ville sige Don Juan, men kunne ikke fatte, hvem fanden Enrico Tava, som jeg hørte det, var. "You know. He had many wifes." Mmm, nej, stadig intet der ringer. "He was king in England." "Ahh – Henry The 8th", fatter jeg endelig. "Yes, Enrico Ottava." Vi andre var flade af grin. Som om, jeg ville fortælle om "Henrik Den Ottende" til en italiener…

2) De andre spilleres reaktion til denne video http://www.youtube.com/watch?v=H5sXWbYwT9Y. Joey og Conor Niland tudede! 

3) Thomas fra X-factor. Fedt at se, hvordan det går i livet engang imellem. Det er ikke længe siden, vi plejede at se ham spille på Cafe Victoria i København, og nu spiller han i Parken og har en stor pladekontrakt. Too good.

YNWA