Mange danske juniorer havde taget turen til Helsinki, Finland, for at spille en kategori 3 TE-turnering. Det var en rigtig god idé, for det gik danskerne rigtig godt.
Simon Friis Søndergaard, Birkerød, spillede gennem hele turneringen stor tennis og tabe ikke et sæt. Det betød at han vandt turneringen i single. I finalen vandt Simon 61 62 over Christopher Egan Morriss, England og seedet 4.
Simon fuldførte en stor turnering ved også at vinde doublen med sin makker fra Italien. De vandt finalen 63 63 over et par fra England.
Med sejren i både single og double rykker Simon godt frem på TE-ranglisten fra hans nuværende plads som nummer 77. Hvor meget afhænger af hvordan spillerne over ham spiller i andre turneringe.
Alex Barbat, KB, spillede sig flot frem til semifinalen i single hvor det blev til nederlag mod englænderen på 16 36.
På pigesiden spillede Martine Ditlev, TCO, sig i kvartfinalen i single. Martine gjorde det også flot i double og vandt hele turneringen. Med sin makker fra Tyskland, vandt de finalen 63 64 over et par fra England/Finland.