Finalerne i double og single blev endestationen

5. juli 2011

Malou Ejdesgaard har oplevet stor succes i Spanien. Det har styrket selvtilliden og troen på en fortsat fremgang på verdensranglisten.

Malou siger til Tennissporten.dk om sit exit i doubleturneringen: "Vi tabte desværre doublefinalen 10-7 i supertiebreak. Det var vildt ærgeligt for vi var egentlig bedre end dem, men heldet var bare ikke på vores side den dag".

Om singlefinalen siger Malou: "Tabte desværre finalen idag. Min modstander spillede utrolig godt og eftersom, at jeg havde være dehydreret dagen før og følt mig dårligt tilpas med kvalme hele dagen, kom jeg aldrig rigtig ind i kampen. Det var lidt ærgeligt da jeg har spillet utrolig god tennis i denne uge, men kræfterne var slidt op. Men alt taget i betragtning er jeg meget tilfreds med denne uge. Dertil skal siges, at hende jeg mødte idag var en bedre spiller og selvom jeg havde været frisk, var det en svær opgave. Har spillet 9 kampe og været i både double og single finale, så kan kun være glad. Forhåbentlig når jeg at blive frisk til næste uge, hvor jeg spiller endnu en 10.000!.