Jeg er kommet til Estoril, hvor Johan og jeg er gået ind i hovedturneringen i double. Det bliver skide skægt. Det bliver også min første grusturnering i single i år, og efter de sidste par uger med træning, glæder jeg mig virkelig til det. Jeg har ikke haft den bedste opladning i denne uge, da jeg tog et par dage fri, mens jeg var i DK. Jeg følte det var vigtigere at pleje et par mindre problmer, så jeg er helt klar til de næste par måneder, hvor der er run på. Jeg er også fortrøstningsfuld om, at jeg har en god base med al den træning, jeg har gjort. Kvalen starter på lørdag, og så er der hovedturnering fra mandag af.
Siden sidst, jeg var på, nåede vi at vinde en enkelt titel i Monza. Det var en rigtig god uge for os. Finalen var ingen skøn kamp. Jeg var personligt ikke så godt kørende. Jeg returnerede fint, og servede bedre, men jeg var frygtelig defensiv og ineffektiv ved nettet, og det kan man altså mærke i double. Vi burde have vundet første sæt større, da vi var foran med break 2 gange. Begge gange nossede vi breaket væk med det samme – hovedsageligt pga. jammer fra mig. Heldigvis var jeg godt fokuseret og tænkte bare fremad. Jeg fik arbejdet en bedre agression ind i netspillet, og så gik det meget bedre. Vi tog 2. sæt klart, og var heldige og dygtige til at holde momentummet kørende i tiebreaken. Der spillede vi virkelig solidt, men jeg må også sige, at de lavede nogle ukarakterisktiske, vigtige fejl.
Ugen efter startede vi med godt momentum. Vi spillede en kanon første runde, men mere skulle det ikke række til. Det var virkelig bittert, for lodtrækningen åbnede sig virkelig for os. Med fare for at lyde juvenil og bitter, må jeg dog sige, at lige på den dag, vi tabte, blæste det en halv pelikan, så det var det grimmeste tennis, der blev spillet. Der er naturligvis lige meget vind på begge sider af nettet, men da jeg følte vi var et bedre par, end de, synes jeg det var en større ulempe for os. Som vi var igang, tror jeg ikke på, vi kunne have tabt under normale forhold, men det hører med til gamet, og det kommer til at ske igen, så det er bare at komme videre. Vi startede ellers godt og sad på dem. Men vi startede 2. sæt med et usselt break, og så skiftede de side at serve i. Vi havde ikke været i nærheden af ikke at bryde Mottis serv i 1., men efter sideskiftet servede han bedre. Langsomt begyndte de berømte marginaler at være imod os, og det eskalerede i tiebreaken, som vi bare kunne grine af og lægge bag os.
Vi arbejder bare videre, startende med Estoril. Derefter spiller vi en challenger i Rom, hvor jeg også spiller single (medmindre vi går rigtigt langt her – jeg skal kvale i Rom). Så træner jeg en uge, inden det går løs i Paris.
Top 3:
1) Kenny Dalglish. The King. Bare sæt Arsene på plads. Jeg håber, han får stillingen permanent.
2) Taco Shop’en. Prøver altid at klemme et enkelt besøg ind, når jeg er i DK. Kvalivare.
3) Den britiske doublespiller Colin Fleming. For at vinde 4 kampe i træk (semi, finale, 1. runde, 2. runde) uden at vinde et sæt! Rtd., WO, WO og WO!
YNWA