De sidste danske spillere der er med i ITF-turneringen kategori 5 i Oslo, Norge har netop spillet sine singler.
Emilie Elsvad, KB, tabte kvartfinalen 1/6 – 1/6 til Caroline Rohde Moe, Norge, ITF 290 og seedet 1.
En flot turnering af Emilie der vandt tre kampe i kvalifikationen og spiller sig i kvartfinalen. Dermed bliver det meget nemmere for Emilie at komme med i andre turneringer.
Cecilie Melsted, KB, vandt kvartfinalen 7/5 – 6/4 over A. Trifunovic, Sverige, ITF 683.
Imponerende af Cecilie der frem til nytår stadig er u. 14 spiller. Nu er der fire spillere tilbage, og det kan jo ligeså godt blive Cecilie der løber med sejren som de andre.
Cecilie skal senere spille doublesemifinale.