Bedst som jeg troede, det var begyndt at gå godt, spillede jeg min måske ringeste kamp nogensinde. Jeg tabte med 1 og 2, uden at ramme banen. Det var bare en af de dage, alle marginaler var imod mig, jeg ramte bolden af lort, mine ben var væk og jeg kunne ikke sætte to slag i træk. Jeg har svært ved at se, hvorfor det lige var sådan, for der var intet i vejen med min forberedelse eller, hvordan jeg følte mig i opvarmningen el. noget. Der er ikke så meget at sige. Engang imellem stå planeterne og stjernerne bare skævt. Jeg er ikke engang skuffet el. sur – så ringe var det. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, den kamp lige skulle komme, men sådan er livet. Vi vandt double, og spiller finale på fredag.
YNWA