Det sluttede inden de kom overhovedet i gang i Birker?d

21. februar 2015

HRT er klar til medaljespillet efter doublesejr i KB. Skuffelsen i Birkerød er stor.

BIRKERØD.

Der var end ikke spillet en bold i Birkerød, så kom meldingen fra København. Silvija Talaja og Mette Bonnesen havde vundet førstedoublen for HRT over KB’s Mai Grage og Ida Stilling Krause. HRT er syv point foran Birkerød i tabellen og videre til mellemspillet, mens Birkerøds kamp mod Skovbakken mest af alt bliver kosmetik.

Vi er skuffede, og vi havde regnet med, at vi skulle spille medaljespil. Vi er klart blandt de tre bedste hold i Danmark, så det er vildt ærgerligt, at vi ikke skal spille medaljespil”, lyder det fra Birkerøds sportschef, mens han ser de to første kampe i Birkerød gå i gang.

Han er ikke i tvivl om, hvor Birkerød tabte det på gulvet. For tre uger siden i Hørsholm. 3-3-kampen i Hørsholm var en skandale, efter John Larsens egne ord.

Barbat-skade kostede
Normalt slår vi HRT 6-0, men alt går i mod os deroppe, og vi er ikke gode nok. Karen (Barbat red.) bliver skadet og taber hendes kamp, og så har vi en finne (Ella Leivo red.) med, der er FED Cup-spiller, og hun vinder heller ikke”, fortæller Birkerøds sportschef.

I Birkerød havde man givet deres klare es, Karen Barbat, lov til at fokusere på hendes internationale karriere og nedprioriteret grundspillet. Derfor stod det hele og faldt med kampen i Hørsholm, og da den førsteseedede ved DM om godt en uge så blev skadet ramte det for Birkerød. Tilbage står spørgsmålet, om Birkerød er for afhængig af en enkelt spiller

Nej, det er vi ikke. Selvfølgelig er Karen vigtig for os. Prøv og fjern Mai Grage fra KB’s hold og se, hvad der sker. Vi har et godt hold, og vi burde også kunne slå HRT uden Karen”, siger John Larsen.

Vil stadig vinde 6-0
Mens det hele er afgjort, skal Birkerød nu spille en holdkamp. Skuffede er de, og samtidig prøver man at holde konklusionen om en umulig medaljespilsplads lidt skjult for spillerne. Målsætningen er stadig at slå Skovbakken med 6-0, også selvom de ikke kan bruge sejren til noget, når de kigger på papiret efter kampen.

Vi har hele tiden sagt, at vi skulle slå Skovbakken 6-0. Vi kan ikke gøre noget ved det, der er sket i København, men vi vil stadig gerne vinde, og det er det, som det handler om nu”, konstaterer John Larsen.

Ja, de klapper stadig af deres spiller i Birkerød, og de opmuntrer dem også til sejr. Men på bundlinjen bliver der ikke meget at klappe af. HRT er videre til medaljespillet sammen med KB.