Davis Cup holdet udtaget

17. juni 2009

I dag blev det danske Davis Cup hold udtaget. Det gælder kampen om at blive i Euro/African gruppe to og den spilles i Lyngby Tennisklub d.10-12 juli. Der var ikke de helt store overraskelser blandt de udtagne. Kaptajn Kenneth Carlsen har gået efter hvem, der har leveret bedst resultater hjemme og i udlandet i år. 

Frederik Løchte Nielsen (Lyngby)

Det har ikke været Frederiks bedste år, men han har dog vundet en futureturnering i Korea og en dobbel challengertitel i USA.

Martin Pedersen (KB)

Det er ikke lang tid siden, at Martin valgte at stoppe sin professionellekarriere. Han sluttede fornemt af med en semifinale og en finaleplads i to futureturneringer i tyrkiet. I dobbel har han også klaret det rigtigt flot.

Thomas Kromann (KB)
Starten af året har været tung for Thomas Kromann pågrund af skader, men han er begyndt at vinde flere kampe i udlandet. I forrige uge nåede han til kvartfinalen i en futureturnering i Egypten. Det er heller ikke længe siden han vandt sin første dobbeltitel.

Søren Borup Wedege (BTSK)
Det er anden gang Søren er udtaget til DC-holdet. Søren har vundet de største hjemlige turneringer i år, og han har udover det vundet sine første ATP-points.