Davis Cup

7. juli 2009

Ja, det er ikke meget, jeg har bidraget med på siden det sidste stykke tid. Jeg har ikke haft tid til at skrive et ordenligt indlæg, og så ville jeg hellere vente. Vi er nu samlet i Lyngby for at forberede os til den vigtige kamp mod Montenegro i weekenden.

Efter Wimbledon var det meningen, jeg skulle have et par dages fri derovre og hygge mig lidt, men pga. de problemer, jeg havde med min fod under Wimbledon, blev jeg tvunget til at komme hurtigt hjem, så jeg kunne få kigget på det. På græsset var det irriterende, men ikke det store problem, men da jeg kom på grus, var det en helt anden sag. Jeg kunne slet ikke bevæge mig. Det blev ikke meget bedre, så jeg blev nædt til at trække mig fra min opvarmningsturnering i Tyskland. Jeg havde ellers glædet mig til at komme ned og få nogle kampe på gruset, men det havde været meningsløst. Nu går det en del bedre, men jeg er stadig ikke på toppen. Jeg kan dog holde et rimeligt nivaeu, men jeg skal lige vænne mig til det. Jeg bliver pænt indebrændt over ikke at kunne normale ting. Problemet er, at jeg har en nerve i klemme, og har derfor ikke fuld funktion i min fod. Der er intet, der gør ondt, og det bliver heller ikke værre, jeg er bare ikke på 100%. Meget besynderligt.

Der er en del, der har spugt mig, hvorfor jeg ikke spillede double i Wimbledon. Det ville jeg meget gerne, og det var da også et af mine mål for året, men pga. for lav rangering, kunne jeg ikke komme med. Mine resultater i år har simpelthen ikke været gode nok, og det er mere eller mindre umuligt at komme med i kvalen, hvis man ligge udenfor top 200. Jeg lå 204 og cuttet var 246. Dvs. at jeg skulle spille med en, der lå 41 eller bedre, for at komme med. Bare ærgerligt, men fair nok, når ikke jeg har haft resultaterne til det.

Ellers var det en helt fin tur til Wimbledon. Havde jeg ikke haft så middelmådigt et år, havde jeg været meget indebrændt over nederlaget. Men da det var første gang, jeg spillede godt siden november, var jeg bare glad for at spille godt igen. Jeg spillede bedre, end han, synes jeg, og havde chancer til at vinde begge sæt. Til gengæld blev jeg straffet for mine forholdvist uproblematiske rejser i år ved at få en dobbeltsnabel. Mere eller mindre min egen skyld, men ikke desto mindre var det uheldigt. Jeg havde ikke sat noget tid af til fejltagelser overhovedet, da jeg tog til lufthavnen i København, og da vi så røg ind i et trafikuheld, missede jeg mit første fly fra København siden 2001! Nå, jeg skulle så køre fra England til Frankrig i weekenden efter kvalifikationen for at spille holdkampe. Jeg var ekstremt casual med min pakning, så jeg glemte mit pas i London. Da det gik op for mig ved kanalen var jeg helt knækket. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle tilbage, men heldigvis var tolderne mere casual, end min pakning, så jeg skulle ikke engang vise id. Derimod var det større problemer, da jeg skulle tilbage til England igen. Jeg vidste godt, det ville blive svært, men jeg blev nødt til at prøve. Det var ligeså svært, som jeg havde frygtet, men jeg fik overbevist om, jeg var tennisspiller fra Wimbledon, og via mit kørekort og (citat tolder) "the wonderful thing called the internet" accepterede de, at jeg var, hvem jeg sagde, jeg var, men næste gang ville jeg blive sendt hjem på stedet.

Nå, træningen i Lyngby går fint, og holdet er opsat på en fed weekend i Lyngby. Jeg håber selvfølgelig, der er mange, der vil komme og støtte, og jeg opfordrer, naturligvis som altid til, at folk kommer i rødt og hvidt!

Top 3:

1) "I thought you were gonna cry!" Min rejsekammerats, Sebastian De Chaunac, kommentar, da jeg fandt ud af, at jeg havde glemt mit pas.

2) "If it doesn’t work we’ll come back with you in the trunk. We have to try!" Seriøs sætning – igen fra Sebastian, da vi sad og var shaky over ikke at kunne komme igennem paskontrollen.

3) Depeche Mode i Parken. Fed koncert!

Hvis I har lyst til at donere penge til Unicef By 2009, kan man gøre det via det her link:

https://www.unicef.dk/script/site/page.asp?mod=poll&pollid=70&artid=1194

eller man kan indbetale på Unicef By 2009s konto:

Nordea, reg. 2252 kontonr.: 6272387034

YNWA