Danske sejre i Kramfors

8. marts 2011

Mohamed Shabib, Mikael Torpegaard og Cecilie Melsted prøver i denne uge kræfter med en lidt højere ITF-kategori i svenske Kramfors. Der er tale om en turnering i kategori 3, og alle tre er kommet godt fra start mod deres svenske modstandere. Cecilie Melsted havde ikke de store problemer med at besejre Hanna Elfving med 6-2 6-0, og det samme var tilfældet for Mikeal Torpegaard, som sendte Robin Lindh ud med 6-2 6-2. Mohamed Shabib måtte derimod kæmpe hårdt mod Oskar Wikberg inden sejren på 4-6 7-6(4) 6-4 var i hus.

Cecilie møder i 2. runde Darya Chernetsova fra Hviderusland, mens Mikael og Mohamed skal op mod henholdsvis Tomas Pitra fra Tjekkiet og Fred Simonsson fra Sverige.

http://www2.tennis.se/tavling/international/2011/Jun/Kramfors_1/index.html