Dagens semifinaler ved DTF Grand Prix Serie

12. september 2010

I denne weekend spilles slutkampene ved DTF Grand Prix Serie på TCO’s anlæg i Odense. Fredag og Lørdag blev der spillet puljekampe mellem de 8 bedste herrer og de 8 bedste damer. Grundlaget for hvem der kvalificerede sig var 8 turneringer rundt om i landet i løbet af udendørs sæsonen.

Semifinalisterne hos damerne denne søndag er: Hanne Skak Jensen og Maria Jespersen der mødes i den ene semifinale, mens den anden står mellem Martine Ditlev og Line Lauridsen. 

Semifinalisterne hos herrerne denne søndag er: Thomas Kromann og Ole Jensen der mødes i den ene semifinale, mens den anden semifinale står mellem Søren Wedege og Tore Deleuran Skjold.