Cecilie Melsted tabte første runde i Sverige.

2. januar 2010

Cecilie Melsted, KB, og Mads Engsted, Århus 1900, spiller den første turnering i det nye år i Stockholm, Sverige. Det er den traditionsrige SALK Open, ITF kategori 4 turnering.

Cecilie Melsted tabte første runde 57 62 46 mod Anna Velica, Sverige, ITF 381.

Cecilie fortæller fra Sverige, at hun spillede godt i perioder, at modstanderen spillede godt og at hun specielt bevægede sig virkelig godt. Det at modstanderen bevægede sig godt gjorde det desværre svært for Cecilie.

Mads Engsted vandt første runde 76 (2) 63 over Macicj Romanowicz, Polen, ITF 553.

Mads fortæller fra Sverige, at underlaget er meget langsomt, hvilket betyder at der er mange lange dueller samt mange breaks, at polakken førte gennem det meste af første sæt og at han selv spillede rigtig godt i andet sæt.

Vigtigt med god begyndelse for Mads i det nye år. I morgen venter en franskmand.