Cecilie Melsted i finalen i Estland

4. juni 2010

Cecilie Melsted fortsætter med at sende seedede spillere ud, og hun er nu klar til finalen i G4 ITF-turneringen i Tallinn i Estland. I semifinalen gik det ud over den 4. seedede Karolina Rozenberg fra Rusland, der blev slået med 6-2 6-3. Russeren var ellers ved at komme i gang, da hun gik fra 1-3 til 3-3 i 2. sæt, men Cecilie fandt tilbage på sporet og fik lukket kampen af.

I finalen møder Cecilie ukrainske Marianna Zakarlyuk. Zakarlyuk er én af de bedste U14-spillere i Europa, og hun har ligesom Cecilie slået en række seedede spillere på sin vej til finalen.

Udover single har Cecilie også succes i double, hvor hun sammen med sin svenske makker Rebecca Peterson er klar til finalen efter en 6-4 6-4 sejr over et hollandsk par.

www.nommetennis.ee