Efter to dårlige uger i single er Caroline nu helt tilbage i storform. Hun slog den rutinerede Thaipige Tamarine Tanasugarn med cifrene 6-4 6-1 i kvartfinalen I Japan Open. I semifinalen møder Caroline Jarmila Gajdosova fra Slovakiet. De to mødtes sidste år, hvor Caroline vandt sikkert i to sæt. Jarmila har faktisk allerede tabt en gang i denne turnering, det skete i kvalifikationsfinalen. Hun var derefter så heldig, at der kom et sent afbud fra en af de andre spillere. Det gav hende adgang til hovedturneringen, og hun altså nu kæmpet sig frem til semifinalen. Den slags spillere er altid farlige, da de jo kan spille helt frit fra leveren.