Caroline Wozniacki fortsætter sin imponerende fremgang ved WTA turneringen i Doha, Qatar. Hun er netop blevet klar til kvartfinalen ved $ 2.500.000 turneringen. Skalpen hun snuppede denne gang var Anna Medina Garrigues, Spanien der blev slået i en spændende kamp. Det så ellers ikke så lyst ud efter første sæt som Caroline tabte med 3-6. Andet sæt blev meget mere lige og det endte da også i en tiebreak som Caroline havde nerverne til at vinde. Og så skulle det hele afgøres i et tredje sæt. Her kom Caroline foran 2-0, blev indhentet til 2-2. Men så tog det danske supertalent fat og bragte sig foran 5-2. Dern spanske pige der ligger nr. 31 i verden reducerede til 3-5, men så lukkede den danske komet festen og lukkede og slukkede med 6-3. Sådan!