Caroline deltager i Diamond Games

21. oktober 2011

Den 8. december deltager Caroline i opvisningskampen Diamond Games i Antwerpen, Belgien. Diamond Games bliver samtidig Kim Clijsters (WTA 11) første optræden efter den skadesperiode, som har holdt hende fra turneringer siden august.

Diamond Games er en årlig tilbagevendende begivenhed på Antwerpen stadion, hvor der er plads til 14.000 tilskuere. I år starter arrangementet med en single mellem Caroline og Clijsters. Efter en pause med musikindslag skal Caroline spille double med Yanina Wickmayer (WTA 26) mod Kim og Elke Clijsters. Elke er Kims to år yngre lillesøster, som ikke længere er aktiv med har været oppe som nr 389 på WTA ranglisten.