Blandet dansk lodtrækning

18. november 2008

Der var svært at finde ud af, om man skulle græde eller grine da der i dag blev trukket lod til hovedturneringen ved Nordea Danish Open. Caroline Wozniacki fik en, på papiret, god lodtrækning. Hun skal op imod Dia Evtimova fra Bulgarien. Evtimova er i øjeblikket placeret som nummer 446 på verdensranglisten. Derfor måtte hun igennem kvalifikationen. Her tabte hun i kvalifikationsfinalen Sarah Borwell fra Storbritannien. Men på grund af et afbud kom hun alligevel med i hovedturneringen som Lucky Loser.

Anderledes uheldig faldt lodtrækningen ud for danskerne Hanne Skak-Jensen og Karen Barbat. De to danskere skal nemlig op imod hinanden i 1.runde. Men selvom de bliver exit for den ene, så vil den anden få en bunke gode point til verdensranglisten. Vinderen af kampen skal i øvrigt møde vinderen af Caroline Wozniackis 1.rundekamp.

Den sidste dansker i hovedturneringen, Malou Ejdesgaard, skal op imod en anden Lucky Loser i form af Jasmina Tinjic fra Kroatien. Kroaten er i øjeblikket rangeret som nummer 639 i verden.

I doubleturneringen deltager de rent danske konstellationer i form af Hanne Skak Jensen/Eva Dyrberg, Malou Ejdesgaard/Caroline Wozniacki og Trine Bassett/Karina Jacobsgaard. Herudover stiller Karen Barbat op med kroaten Jasmina Tinjic. Mai Grage spiller sammen med nordmanden Thale Myhre.

Tirsdagens kampe starter kl.12.00 i Arena Fyn og byder på masser af dansk islæt. 3.Kamp efter kl.12.00 på Center Court bliver et rent danskermøde mellem Karen Barbat og Hanne Skak Jensen. Kl. 19.00 spiller Caroline Wozniacki på Center Court mod Dia Evtimova fra Bulgarien. Efter denne kamp skal Hanne Skak Jensen igen i aktion. Denne gang med sin doublemakker Eva Dyrberg. Også Karen Barbat og Mai Grage skal i aktion i doubleturneringen.

Alle lodtrækninger samt spilleprogrammet for tirsdag kan ses på turneringens hjemmeside:

www.nordeadanishopen.dk