Efter en “lille” turneringssejr i Birkerød Maxi, tog jeg videre til Belgien, for at spille to turneringer (50.000$ og 25.000$). Jeg er hernede med bil, og det er en luksus, må man sige. Her er rigtig dejligt, det er en fin lille by, og turneringen er rigtig godt organiseret. Jeg skulle spille kval hernede, og spillede min 1.runde kl.20 om aften (da der kun er 2 baner til at spille kamp på).
Jeg spillede mod en italiener Clerico wta 420. Jeg førte hele 1.sæt, indtil jeg kom bagud 6-5 og med to sætbolde, det begyndte at se lidt sort ud, men formåede at holde fast, og vandt 76(1) 30 rtd, hvor hun derefter giver op, pga. noget bøvl med armen. Ærgeligt, at vi ikke fik spillet færdig, men jeg er overbevist om, at jeg havde taget hende ligegyldig hvad:)
Næste runde mødte jeg Geuer wta 313, en solid spiller, som fik boldene tilbage, og havde en lidt mere skarp forhånd, men så heller ikke mere. Hun spillede meget klogt, og holdte hovedet koldt, når jeg havde hende. Var foran 5-2 og 6-5 og 6-4 i tiebreak, hvorefter jeg tabte tiebreaken 8-6.
Efter det, var det som om, at gassen langsomt løb ud af ballonen, og tabte 76 63 – ærgerligt, der jeg dog stadig, havde chancer for at vinde 2.sæt også.
I double tabte jeg desværre 1.runde med Tara Moore fra England, mod to gode piger fra Georgien og Serbien. Jeg troede først, at vi ville tabe stort (da de begge to er i top 200 i singel), men vi spillede god double og havde chancerne for at vinde. Tabte 10-5 i supertiebreak.
Alt i alt en "mellem" præstation for denne her turnering. Single kunne have gået bedre, jeg havde mine chancer, men jeg tøvede og gik ned i tempo, da jeg skulle have lukket. Ellers rart at vinde over en 400-spiller og tæt på at slå 300-spiller (nu må det snart være på tide at komme derop…J ).
Double forventede jeg ikke at vinde, men ærgerligt, når man føler, at man godt kunne have vundet.
Nu er det næste turnering 25.000$ Tessenderlo, som spilles indendørs på "artificial clay", svært og meget anderledes underlag, så tager derover tidligere, for at vende mig lidt til det.