ATP World Tour Finals torsdag

26. november 2009

Fra TV2 Sport:

Spændingen er intakt inden sidste spillerunde i gruppe A ved World Tour Finals. Alle fire spillere kan fortsat kvalificere sig til semifinalerne, og ingen af de fire er på forhånd sikre på videre avancement.
 
Dagens tidlige kamp står mellem Andy Murray og Fernando Verdasco. Spanieren har tabt begge sine kampe ved World Tour Finals indtil videre og skal vinde for at have en chance for at gå videre. Samtidig skal han håbe at Federer vinder den anden kamp i gruppen over Juan Martin del Potro.
 
Murray er sikker på at gå videre, hvis han slår Verdasco i 2 sæt. Hvis han vinder i 3 sæt er han afhængig af resultatet i kampen mellem Federer og del Potro, og så kan skotten også i teorien gå videre til semifinalen med et nederlag.
 
Murray fører den indbyrdes statistik mod Fernando Verdasco med 7-1 inden torsdagens opgør, som du kan se direkte på TV 2 SPORT fra kl. 15.15.
 
Senere på aftenen kan Roger Federer selv afgøre sin skæbne med en sejr over Juan Martin del Potro. Schweizeren har vundet begge sine to første kampe og med endnu en sejr er han klar til semifinalen.
 
Juan Martin del Potro er i samme situation som Andy Murray. En sejr i 2 sæt sender ham i semifinalen, hvis han vinder i 3 sæt er han afhængig af Murrays resultat, og så kan han også i teorien gå videre med et nederlag.
 
Roger Federer fører 6-1 i indbyrdes opgør inden aftenkampen mod del Potro fra The O2 Arena, som du kan se direkte streamet på vores hjemmeside, www.tv2sport.dk <http://www.tv2sport.dk>  eller forskudt fredag kl. 13.00
 
Husk i øvrigt at deltage i vores World Tour Finals konkurrence. Hver dag er der HEAD-bolde og Fred Perry-poloer på højkant og hovedpræmien er en HEAD-ketcher magen til den Andy Murray spiller med.
 
Det er gratis at deltage, og alt hvad du skal gøre for at være med i lodtrækningen er at sende en mail til tennis@tv2sport.dk med svaret på dagens spørgsmål, som torsdag er: Hvor mange gange har Roger Federer vundet sæsonfinalen på ATP-touren?