Så sluttede Pittsburgh eventyret og alt i alt var det da en succes, jeg er bare ret bitter over kampen i går. Det er der et par grunde til. Først og fremmest var jeg begyndt at få lidt ondt i armen efter de tre kval kampe, så jeg tænkte, at jeg kunne styrketræne en smule på min fridag, da det som regel hjælper mig til at føle mig bedre tilpas (giver ikke mening ved jeg godt). Det gjorde det såmen også; jeg havde ikke ondt mere. Men da jeg varmede op på matchdagen var jeg tung i overkroppen og havde utrolig svært ved at løsne op. Det forårsagede også, at da jeg gik igang med kampen, lavede jeg kontinuerligt fejl igennem hele kampen og blev mere og mere forkrampet, som kampen skred frem, fordi jeg følte mig så skidt tilpas og usikker på mine slag. Styrketræning dagen før en vigtig kamp er bare ikke smart, lige meget hvor let en træning jeg kører.
Anden grund er, at jeg føler ikke at jeg leverede en præstation, der var future-værdig. Min modstander var en lille fyr der ikke lavede en fejl, men som heller ikke gjorde meget med bolden. Det kan jeg normalt godt lide, fordi så kan jeg få lov til at stå og trykke med forhånden indtil modstanderen bliver flad. Det formåede jeg i de forrige kampe, men i denne lavede jeg simpelthen for mange uprovokerede fejl fra start til slut og fik heller ikke nogen nemme point fra serven. Jeg havde alt for lav førsteservsprocent. Det var ikke før jeg var nede 5-2 40-15 og to breaks, at jeg kunne lade være med at lave fejl. Der holdt jeg så også fuldstændig op med at slå til bolden og løb bare rundt og samlede op, indtil jeg fik reddet 5 matchbolde og to breaks ind til 5-5. Derfra skulle jeg så køre den hjem ved stille og roligt at bygge spillet op, men lavede i stedet fejl på anden og tredjeboldene. Det var utrolig frustrerende, at jeg aldrig fik mit spil i gang og på trods af at jeg kæmpede så godt jeg kunne, er det bare ikke godt nok at ens modstander vinder en hel kamp på modstanderens uprovokerede fejl.
Jeg opnåede dog mål nummer et i Pittsburgh, som var at kvalle mig ind i en Future. Det er sgu meget godt i min anden turnering nogensinde. Jeg er tilfreds med mit overordnede resultat og kører bare hårdt på i næste weekend i Peoria, Illinois, hvor jeg går efter mål nummer to: kvalle og vinde en runde.
Vi høres
Ørnø