Afslutningsblog + Gode råd med på Tennisrejsen
Først og fremmest, dette indlæg bliver muligvis lidt langt, men ordene er nøje valgt, så hæng på og læs det hele igennem – i det mindste over flere etapper. Men jeg har gjort mig umage, så jeg håber ikke at du kommer til at kede dig.
Jeg må vist starte med at beklage at min blog har ligget stille hen så længe (ja faktisk over 1 år – ups). Der er sket mange ting i mellemtiden. Sidst husker jeg noget om at jeg var kommet hjem fra Sverige og stadig i fuld gang med at udforske mig selv på tennisbanen. Jeg måtte dog efterhånden erkende at livet som (gen)opstartet tennisspiller ikke altid var lige til som 26 årig. Der var mange udgifter der skulle passes for at sikre mad på bordet og en seng at sove i – især eftersom min bankkonto stod i nul da jeg satte mig for at spille tennis igen. Det var dog ikke kun økonomi der fik mig til at stoppe satsningen. Det begyndte at stå mig klart at selvom jeg nød at spille tennis og træne, udvikle på mig selv, spille holdkampe osv, så var dét der skulle give smør på brødet i det lange løb, -turneringerne- ikke noget der gav mig fornemmelsen af at det var det hele værd. Nærmest tværtimod. Jeg tog konstant mig selv i at hænge lidt med næbbet når jeg var ude og jeg havde egentlig ikke noget imod at tabe så jeg kunne komme hjem igen. Alt i alt må det vel være en slags erkendelse af at jeg muligvis ikke elskede tennis helt så meget som jeg troede at jeg gjorde. I hvert fald var der nogle ting i mig der ikke havde tålmodigheden og viljen til at slå igennem i tennis. Jeg mener heller ikke at jeg havde helt den rette træningsmentalitet hvilket skyldes mangler i en del af de områder jeg har beskrevet nedenfor. Det er utroligt så vigtigt det er at træne målrettet mod noget (helst spillemæssigt eller fysisk) hvis man skal holde dampen oppe og give sig selv 100% hver dag. Og det skal man hvis man vil blive god. Ellers er der simpelthen for mange om buddet i den store vide verden.
Jeg fik fortalt en historie af en god ven, der har læst Nadals biografi, Vamos Rafa. Jeg har ikke selv læst bogen endnu, så detaljerne bliver lidt på gefühl, men essensen er alligevel pointen, så det andet gør ikke så meget. Rafa var efter sine successfulde ungdomsår præget af store skadesproblemer med sine knæ og fødder. Det udviklede sig til et stadie hvor han blev kaldt tennisinvalid allerede omkring 20års alderen. Han blev reddet af nogle indlæg i skoene og sin egen vilje til at komme tilbage igennem tålmodighed og målrettet træning. Siden dengang er han dybt taknemmelig for hver eneste dag han kan stå på tennisbanen og træner hver dag som om det var hans sidste. Hvis du vil noget med din tennis bør dette være din tilgang til hver eneste dag. Der vil naturligvis være dage hvor du skal hvile kroppen, men når du træner bør du altid udnytte tiden som var det din sidste chance for at spille – det giver en helt anden følelse at gå på banen og et ekstra fokus, især de dage hvor tingene ikke kører 100% (og dem vil der være RIGTIG mange af). Selv i mit andet forsøg fik jeg ikke ramt denne tilgang. Jeg tror primært at den røde tråd i udvikling og spil ikke var til stede og jeg derfor ofte farede lidt forvildet rundt, både i kampe og til træning. Jeg havde ikke tålmodigheden i anden omgang til kun at fokusere på at blive bedre, men evaluerede hele tiden om det var det hele værd efter hver kamp jeg spillede. Både fordi midlerne var meget sparsomme og fordi jeg var meget i tvivl om jeg kunne forsvare, – både over for mig selv og andre – at jeg i så sen en alder rendte rundt og spillede tennis i stedet for at få mig en kandidatuddannelse og en fast indkomst. Det faktum at jeg til turneringerne rundt omkring stort set kun så og spillede i mod drenge i 18-20 års alderen hjalp heller ikke på tålmodigheden!
Jeg fik i løbet af sommeren 2011 kørt mig selv lidt træt i det, da jeg her blot spillede turneringer og ikke fik (selvforskyldt) trænet ordenligt. Jeg satte mig derfor ned og besluttede at jeg ikke formåede at udvikle de kvaliteter der skulle til for at kunne forsvare mit "karrierevalg".
En lidt tung selverkendelse, men omvendt også en lettelse og jeg er utroligt glad for at jeg prøvede en ekstra gang, da jeg inden da ofte gik med fornemmelsen af at jeg ikke prøvede hårdt nok i første forsøg. Især fordi jeg til sidst ramte lidt ind i samme barriere som da jeg var yngre, med lidt ustabil mental tilgang til både træning og kamp. Det måtte betyde at jeg inderst inde nok ikke elskede det hele højt nok til at ofre alt andet for det. Så jeg smøgede ærmerne op og gik i tænkeboks på hvad jeg så skulle begive mig ud i. Jeg var gennem en turnering i Tyrkiet i foråret stødt på en gammel kontakt fra Nordtyskland, der sagde at hvis jeg nogensinde ville arbejde med tennis, så skulle jeg kontakte ham. Det gjorde jeg så og 2 måneder senere startede jeg som træner, hvilket jeg så som en glimrende afvikling af det hele.
Den efterfølgende tid har jeg altså arbejdet som træner ved det Slesvig-Holstenske talentcenter i Wahlstedt, som har givet mig muligheden for at se mit forsøg på og med tennisen fra lidt andre perspektiver end når man lige står midt i ilden. Jeg har gået lidt og funderet lidt mere specifikt over ting der gjorde at jeg ikke kom længere end det var tilfældet og føler nu at jeg er nået frem til en liste over de vigtigste ting der for MIG gør den store forskel i tenniskarrieren. Listen er udelukkende bygget på egen erfaring og dertilhørende eftertænksomhed. Mine råd bygget på personlige erfaringer og analyser til dig der er interesseret i at blive bedre og er åben for at lære ting, nye som gamle.
Mine råd kommer ikke i en 100% tiltænkt rækkefølge og er alle lige vigtige eller uvigtige alt efter den situation du selv står i. Så hvis en enkelt passage skulle forekomme lettere uvæsentlig for netop dig, så læs alligevel videre. Jeg er helt sikker på at jeg rammer mindst ét emne som du kan lære noget af.
REJSEN :
Definér dine mål
Mange tennisspillere (inkl jeg selv) tager beslutningen om at spille tennis på fuld tid lidt fra den ene dag til den anden. Pludselig kommer man til træning med den "klarhed" i hovedet at NU spiller man tennis for fuld hammer og satser 100% på det. – stop – sæt dig lige ned igen og forbered din fremtid lidt nøjere.
Først og fremmest: tillykke med beslutningen!!! Jeg kan kun bakke op om det. Vejen til success er meget lang hvis dit successkriterium er at komme i verdenseliten og tjene millioner, men der er uendeligt mange ting på rejsen mod toppen som du kan tage ved lære af og bruge i dit videre liv efter din fuldtidskarriere er afsluttet, hvad end du opnår resultatmæssigt. Du kan sagtens kaste dig ud i tennisen med mindre forventinger, men jeg håber at du læser videre, selvom indlægget primært er tiltænkt udbryderne der sigter efter de store bjergtoppe. Min egen beslutning blev taget en smule halvhjertet, da jeg netop havde afsluttet min bacheloruddannelse og bestemt ikke var klar på 2 yderligere år på skolebænken med det samme herefter. Da jeg i løbet af mit sidste bachelorår var begyndt at spille væsentligt mere tennis igen så tænkte jeg at det var en oplagt mulighed for at få prøvet det af igen. Jeg måtte vel have mere erfaring end sidst og jeg gik altid rundt med den følelse af at det stoppede lidt pludseligt uden at jeg egentlig var helt klar over hvorfor. Så dette var en oplagt mulighed for at give den en skalle og sige at "nu havde man da gjort hvad man kunne så". Dette var altså min tilgang til projektet: "at gøre hvad jeg kan". Som du nok kan se er det ikke just super præcist og temmeligt svært at måle sig efter.
Det er altid rart at have drømmen om top 100 på ATP eller WTA i hovedet når man træner, især i de sure perioder i vintermånederne hvor tung træning fylder absolut størstedelen af din tilværelse, med mindre du har masser af penge til at rejse verden rundt hele tiden. Dog bliver du nødt til at dele vejen op i delmål, ellers er chancen for at du løber tør for motivation, krudt og penge simpelthen for stor. Du tager jo heller ikke på ferie uden at ane noget som helst om hvordan du kommer frem mod dit rejsemål. Der ved du nøje hvilke transportmidler du vil benytte dig af og hvornår for at komme frem. Se din tennisrejse lidt på samme måde.
Top 100 i verden når du ikke i morgen, du når det heller ikke til næste år, næppe året efter og næppe heller året efter igen og næppe….Det er (stort set for alle) en meget langsommelig process der i stor grad kommer som et resultat af din DAGLIGE arbejdsindsats over flere år. Men så venter guldet måske også pludselig for enden at regnbuen. Se blot på Frederik Løchte. En gut der elsker tennis (nok) over alt, som ikke har været i mediernes søgelys nærmest overhovedet under hans 10 år lange færden på Futures og Challengerniveauet, der bestemt ikke har været en dans på roser. Pludselig vågner han op en dag i juli 2012 som 29 årig Wimbledon mester, 1,2 millioner kroner rigere og med en masse nye muligheder. Alt godt kommer til den der arbejder hårdt og kontinuerligt for det. Men det sker ikke fra idag til i morgen, derfor del din karriere op i delmål – ellers bliver det svært at beholde den iver og begejstring du tog til første træning med da du vidste at du ville satse på din tennis.
Priorieter spillemæssige mål over de resultatmæssige (Nyd rejsen mod målet)
I forlængelse af ovenstående er dette nok et af de allervigtigste råd jeg kan give dig til at holde dampen oppe til HVER træning: sæt dig spillemæssige mål som absolut førsteprioritet. Hvilken del af dit spil ønsker du at forbedre i løbet af de næste 1-3 måneder? Skal du bevæge dig bedre? Skal du lære at omsætte dit kontraspil og straffe modstanderen når han spiller kort? For mit eget vedkommende var jeg aldrig RIGTIG bevidst på dette område. Jeg var naturligvis klar over at jeg var hurtig og skulle udnytte det, men ikke helt hvordan. I bagklogskabens lys havde jeg i 16-17 års alderen besluttet mig for at nærstudere spillere som Davydenko og Agassi, som forhåbentligt havde resulteret i at jeg havde arbejdet mere på konstant at være tidligt på bolden og spille hurtigt tempo/kontaspil konsekvent. Hvad skulle jeg udvikle fysisk og teknisk? Jeg skulle nok målrettet have været mere obs på intervaltræning så min hurtighed kunne holde igennem lange kampe og jeg ikke tabte tempo (hvilket vist ofte har været tilfældet og så har jeg forsøgt at "kompensere" ved at gå mere efter lavprocents-slag og øget min fejlkvote markant).
Det er umuligt at lære hele baduljen på én gang, så det er nødvendigt at du deler dig selv lidt op som tennisspiller og prioriterer nogle ting i perioder. Om det så er benarbejde, teknik, taktik eller hvad du mener vil gøre dig bedre vil jeg lade være op til dig og din træner at finde ud af. Jeg ved bare at jeg personligt først på et ALT for sent tidspunkt i min karriere lærte dette (har jeg måske aldrig rigtig lært i og med at det kom til mig så sent), hvilket har resulteret i mange mange mange (nærmest sørgeligt at sidde her og fundere over det) træningspas uden mål. Når du ikke arbejder målrettet hver dag, så bliver du heller ikke bedre. Du bliver måske mere boldsikker og opdager lidt ved tilfældighed et par ting hist og her, men at træne uden specifikke mål og fokus svarer lidt til at løbe et marathon med bind for øjnene. Du kommer steder hen – nogle gange fremad – men du løber ofte ind i forhindringer og kommer i mål (ret godt gået hvis du gør!) temmeligt meget senere end dine medkompetanter der nøje søgte målstregen skridt for skridt.
Du vil altid blive bedømt på dine resultater. Sådan er folk indrettet og du lærer også selv fra barnsben af at det er sådan det er. Så snart du får karakterer i skolen bliver fokus ofte at få gode karakterer så forældre og lærere bliver stolte. Når folk spørger hvordan det er gået i turneringer så svarer man ofte blot med resultater og har ofte en undskyldning med forhold, baner, tilskuere etc klar i ærmet, hvis man ikke gik hen og vandt
Når du spiller dine kampe har du rigeligt at stille op med at skulle bekæmpe din modstander. Hvis du samtidigt skal gå og fundere over hvad trænere/forældre/kammerater osv skal synes om det resultat du er igang med at præstere (godt som skidt), så bliver der mange unødvendige tanker der tager unødvendig energi og fokus fra din nuværende opgave: at finde en måde hvorpå du kan slå din modstander. Fokuser på hvad DU har indflydelse på. Boldene, banerne, vejrforholdene, modstanderne er givet på forhånd og du kan ikke forlange nye betingelser på den front, hvis tingene ikke lige passer dig. Hvad du derimod kan arbejde med og tænke over er modstanderens styrker og svagheder samt hvordan du selv spiller. Det er sådan set det eneste der bør være i dit hovede, men det er også rigeligt! Jeg havde det med at bedømme hvor god jeg var ud fra præstationer i enkelte turneringer. Dette er en håbløs tilgangsmåde og giver dig meget lidt feedback på hvor du står i din udvikling i det lange løb. Jeg gik meget op i at vinde og tabe og hvad det fik af indflydelse på rangering osv osv osv. Det var ting jeg ofte gik rundt og havde i hovedet under kampe. Jeg tror mange af dem jeg har spillet mod i DK har set store humørsvingninger fra mig under mine kampe, hvilket var lidt et resultat af en forvirring over at jeg ikke helt vidste hvad jeg gjorde spillemæssigt og derfor brugte min energi på at fokusere på om jeg var oppe eller nede i kampen. Forestil dig blot hvad mit hovede har været fyldt med i stedet for at holde tingene simple: se hvad min modstander gør for at slå mig og se på hvad jeg selv gør for at slå ham.
Du spiller forhåbentlig for at blive bedre og udvikle dig. Det gør du ikke hvis alt du har i hovedet er at vinde eller tabe. Kortsigtet kan det være en lille saltvandsindsprøjtning, men på den lange bane skal du hele tiden arbejde på ting i dit spil der kan gøre dig bedre. Kamp er den bedste træning, så tag de ting du øver fra træning med over på kampbanen og test dig selv under pres. I dette tilfælde skal du gøre hvad jeg siger og ikke hvad jeg gør. Jeg var – i kraft af ovenstående – meget matchfikseret og var altid langt trættere efter en kamp ift træning primært på grund af et ALT for højt spændingsniveau. Klart er spændingsniveauet højere under kamp, men er du komfortabel med din spillestil og klar over hvad du rent faktisk arbejder på, så tages en del af "matchpresset" af dine skuldre, da du nu ikke blot evaluerer dig på resultatet af din kamp men også din fremgang med hvad du har arbejdet på under pressede situationer.
Definér din spillestil
Dette er igen en forlængelse af ovenstående. Mange spillere tænker at de skal være i god fysisk form og slå mange bolde over nettet. Dette er også et fint udgangspunkt, men hvis du vil blive virkelig god, så skal du gøre dig klart hvordan du vil slå bolden over nettet. Det er vigtigt at du har en ide om din spillestil og arbejder på at optimere den både med hensyn til alsidigheden i din daglige træning (da dét bare at slå tonsvis af bolde inden for stregerne uden andet mål hurtigt bliver uendeligt monotont) og med henblik på hvordan du spiller kamp (læs igen ovenfor). Derudover vil du møde hundreder, måske tusinder af spillere der kan netop dét med at slå bolden over tusinder af gange, så hvis du vil over dem bliver du nødt til at kunne noget mere. Du skal naturligvis have STOR boldsikkerhed, men hvorfor ikke få denne sikkerhed ved din egen spillestil? Se på de gode spillere, hvor let og ubesværet de bevæger sig på banen og deres boldtræf. Alt ser nemt og flydende ud. Det er fordi de har brugt tusinder af timer på at arbejde med og finpudse netop deres stil.
Tag en snak med din træner om hvordan du ønsker at bygge pointene op og arbejd målrettet med at eksekvere den plan I har lagt. Bliv ikke slukøret hvis det ikke spiller med det samme, det tager tid. Vær også åben for ændringer. Du bliver bedre ved at eksperimentere. Måske opdager du kvaliteter du ikke vidste du havde ved at prøve nye ting af. Bare hele tiden sørg for at du har et formål med at komme til træning ud over at slå tennisslag og finde "timing".
Sørg for at der er overensstemmelse mellem dig og din træner da det er vigtigt at du og din træner er på samme side i bogen hvad gælder dit spil og din udvikling. Der kan hurtigt opstå misforståelser og mindre kontroverser, så evaluer jævnligt med din træner (hver 3-4 måned mindst) på hvordan den sidste tid er gået og juster herefter de fremtidige planer. Det er vigtigt at have en vej at følge. Når du skal nogen steder hen sætter du dig heller ikke bare ud i din bil og kører uden at ane hvor du skal hen. Jeg har altid selv været god til at gøre hvad der er blevet sagt uden at stille spørgsmål ved det. Fordelen ved dette er at jeg lynhurtigt kunne omsætte hvad jeg fik fortalt, men aldrig RIGTIGT gennemtænkte mit spil selvstændigt. Derfor var jeg tit frustreret i kamp, da det jeg havde fået at vide ikke lige kørte som jeg ville. Måske fordi jeg ikke selv var helt indforstået med hvad jeg selv arbejdede på??
Træn/spis rigtigt
Fuldtidstenniskarriere (langt ord) indebærer ikke blot mange timer på banen. Timerne uden for banen er lige så vigtige at bruge effektivt som dem uden for banen. Noget af det vigtigste du skal foretage dig uden for banen er at passe og pleje din krop, så den er klar til at levere næste gang du sætter den under pres. Den bedste analogi jeg kan bruge er at du skal betegne din krop som en meget dyr bil du er stolt af. Pas den derefter. Sørg for at fylde benzin på og pudse den lidt så den holder sig flot og fin. Hvis du eks "glemmer" at styrketræne så svarer det til at din bil kører med større dæk i den ene side og du derved kører skævt. Da jeg aldrig selv rigtig har været skadet og derfor måttet beskæftige mig mere med det er jeg er ikke den store ekspert på området. Men da tennisspillere ofte er skadede i skuldre, håndled og hofteregionen vil jeg anbefale fokus dér – især omkring din hofte, både på mave og rygsiden.
Sørg for at holde din kondition i top også. Tennis er meget intervalpræget, så masser af forskellige løbe/sprintøvelser i forskellige intervaller vil helt sikkert kunne gavne dig en masse. Nu og da kan en lang løbetur også være god, men med mindre du elsker sådan noget (jeg gør bestemt IKKE) så gør det lidt mere spændende med intervaller. Tennis er i den grad en intervalsport. Du skal kunne "eksplodere" i nogle sekunder, men har derefter altid 20 (er det ikke?) sekunders pause til at genoplade til næste point. Jo bedre form du er i, desto hurtigere genoplader du og holder det samtidigt i længere tid. Få evt en kammerat til at tage statistik på dig og se om din fejlkvote går op jo længere din match varer. Måske kunne det betyde at du skulle bruge noget mere tid på intervaltræning?
Ikke alle har samme behov for udstrækning. Jeg personligt mærker stor forskel i min krop, både hvis jeg strækker ud inden og efter træning/kamp. At jeg så ikke altid var professionel til at gøre det er vel blot endnu en faktor der udgjorde at jeg ikke nåede det jeg ville. Rutiner er vigtige, da mange ting bliver automatiserede og du ikke behøver at tænke over dem. Sørg for at skabe de rigtige rutiner. De tager måske 3 uger hvor du skal tænke over ting og presse dig selv lidt, men herefter skulle det gerne være automatiseret i en sådan grad at du gør tingene uden at tænke over det. Jeg er selv (nu) begyndt at strække ud når jeg står op i 10-15 minutter. Bare det lille kvarter gør at min krop er igang og jeg får faktisk lyst til at røre mig og lave noget, hvilket bestemt ikke altid er tilfældet inden jeg begyndte på denne rutine.
Hvis du ikke spiser ordentligt svarer det til at du hælder sukkervand i din bil. Det kan den ikke køre mange meter på. Sørg for at få masser af grøntsager, kulhydrater fra naturlige kilder og proteiner fra primært fisk, fjerkræ eller nødder. Jeg er igen ingen ekspert, men som hovedregel kan siges at hvis dine bedsteforældre ikke ville proppe den føde du indtager i munden, fordi de aldrig har set den før, så bør du heller ikke. Undgå så vidt muligt det der kaldes "processed food", altså fabriksfremstillet. Det er tit svært at lave ordentlig mad til sig selv (jeg taler igen af utroligt stor erfaring på det område 🙂 ) så hvis du bor alene, alliér dig med venner, kammerater, familie osv til at lave mad og spise sammen. Der er langt mere at hente på dette område end du lige tror. Jovist, du overlever fint på al slags mad, men der er forskel på overlevelse og klargørelse til hårde fysiske præstationer. Du vil ikke tage en 20 år gammel skrotbunke med til et formel 1 løb! Der er masser af materiale om emnet og mange forskellige meninger. Hvis du vil lytte til mig, så sæt dig mere ind i paleo-diæt og forsøg at undgå gluten (ris,brød,pasta osv). Men kost er individuelt og meget handler også om hvad man tror på virker. Du bør være åben og sørge for, hvis du tester noget nyt, at gennemføre det i hvert fald 3-4 uger for at få chancen for at opleve resultater. Rom blev ikke bygget på en enkelt dag. Din krop skal have chancen for at omstille sig til hvad du giver den.
Ernæringen var en af de største fejl jeg selv begik. Jeg fik ikke nok energi indenbords (og ikke rigtig energi), hvilket gjorde at jeg blev syg, hver gang jeg trænede hårdt (mange bliver skadet, men det er ofte samme resultat – du giver ikke kroppen nok mulighed for at regenerere igennem hvile og mad). Lad være at gøre samme fejl som jeg. Du kommer til at skulle starte forfra hver gang.
Folk glemmer lidt at huske på hvor mange procent der går af din indsats så snart du begynder at blive træt. Giv ikke dine kommende modstandere denne fordel. Det er en af de største områder du selv har indflydelse på, så det er vigtigt at du går meget op i det.
Fokuser på hvad du selv har indflydelse på
Jeg har sagt det løbende, men synes at det er passende at slutte mit indlæg af med hvad du har/ikke har indflydelse på. Alt for ofte hører jeg (og kommer også selv ubevidst op med) årsager, bekymringer, undskyldninger ud fra ting jeg intet har at gøre med. Eks at jeg taber en kamp pga ulidelig vind, langsom bane osv osv. Og ganske vidst så spiller de ydre omstændigheder en stor rolle i tennis. der er baner der passer dig bedre end andre og modstandere der passer dig bedre. Lodtrækningsheld/uheld osv osv osv osv. Du kan bruge hele livet på at gå op i alle disse ting som du ikke kan gøre noget som helst ved.
For din egen (og dine nærmestes) skyld opfordrer jeg dig på det kraftigste til at sætte dig ned og skrive ned på et papir alle de årsager der opstår, både når du træner og spiller kamp. Hvad står uden for din magt at ændre på og hvad kan du SELV gøre noget ved for at blive bedre? Holder du fokus på blandt andet de ting jeg har nævnt ovenfor, så tror jeg meget stærkt på at du vil opleve en større og mere målrettet fremgang i din tennis og tilværelse generelt.
Held og lykke med det! Under alle omstændigheder vil du lære en hel masse om dig selv som du vil kunne bruge i alle henseender af livet efterfølgende.
/Tore
Ps: jeg står gerne til rådighed såfremt der er spørgsmål og ellers behov for yderligere erfaringsdeling. Vi arbejder hårdt på at få en platform op på www.reeact.com hvor sportsfolk i alle genrer (også specifikke) kan udveksle råd og erfaringer og vi sørger selv for et ekspertpanel der garanterer et fyldestgørende svar på hvad du har på hjerte. Indtil da kan jeg kontaktes på tds@reeact.dk