Der er lige blevet spillet EM for veteraner i Seefeld i Østrig. Rekordmange deltagere, ikke mindre end 690 deltagere, fra 25 lande skabte tilsammen et imponerende arrangement med et højt niveau.
Alan Rasmussen var forsvarende mester i 55+ klassen, hvor der var et 128 felt. Efter en bye og 6 kampe genvandt Rasmussen singletitlen med en finalesejr over Thomas Emmrich fra Tyskland med 6/4 6/7 6/1. I semifinalen besejrede han Peter Heller fra Schweitz med de overbevisende cifre 6/0 6/3.
Finalen i double blev også genvundet sammen med Jussi Javakoski fra Finland. Her vandt de semifinalen med 7/5 6/1 over French/Dede fra Eng/Ita. Finalen blev vundet med 6/1 6/3 over Hellmondseder/Buchtenrode fra Østrig.
Alan Rasmussen bevarer dermed sin plads som nr. 1 på verdensranglisten indtil der spilles VM i Mexico i April måned.