Her i weekenden blev der spillet kvalifikation til juniorernes udgave af French Open. Vi havde en spiller med fra Danmark i kvalifikationen, og det var Malou Ejdesgaard.
Hun mødte den 13. seedede russer Ekaterina Nikitina, som er placeret som nr.79 på junior verdensranglisten. Det skulle vise sig at blive en meget tæt dyst. Russeren vandt første sæt med 6-4. I andet sæt var det Malou, der havde heldet og snuppede sejren med 7-6(3). I tredje og afgørende sæt spilles der ikke tiebreak, og de to piger fulgte hinanden helt til døren. Desværre var det russeren der lukkede den med en sejr på 14-12. Øv Øv.
I double spiller Malou sammen med Alejandra Granilo fra Mexico. De skal møde Ulrikke Eikeri fra Norge og Zsofia Susanyi fra Ungarn i 1. runde.