I Farum ligger Elitecentret for tennis i Danmark. Ved ATK hallen ved Bellahøj trænes der tennis på en højst utraditionel måde. Og tæt ved Strøget, Hyskensstræde, har YOUR GAME deres tilholdssted.
Disse tre steder havde jeg længe ønsket mig at besøge og torsdag d. 26/1 blev ønsket til virkelighed. Min kone og jeg var dagen forinden kommet til Sjælland, nærmere betegnet Jyderup, hvor vi har noget familie boende.
Jeg var i bil denne gang og jeg frygtede det faktisk. Helt ærligt er det også sidste gang. Næste gang bliver det igen med tog og busser. Når man kommer fra en egn af landet hvor to biler i et kryds er traffikkaos, så er København intet mindre end skræmmende. Min svoger havde rådet mig til at tage tidligt afsted, fordi der næsten hver morgen er bilkøer på motorvejen ind til København. Jeg tog afsted kl. 6.30 og det var klogt, for min svoger’s profeti holdt stik. Bilerne væltede frem alle steder fra. At der overhovedet fandtes så mange biler i Danmark havde jeg ikke forestillet mig. Endelig, 2 timer senere var jeg i Farum. Oprindeligt troede jeg at Farum var en del af København, men jeg passerede adskillige marker på vejen dertil, så det var lige før man troede at man kommet på landet.
Som nogle læsere måske tidligere har bemærket fra mine beretninger, så har jeg absolut ingen stedsans, og så er selv Farum stor. Jeg så et skilt hvor der stod ”Farum Arena.” ”Fedt”, tænkte jeg, ”nu er jeg der.” Da jeg kom ind i Farum Arena og spurgte efter Elitecentret for tennis så lignede portvagten (foruden det sidste levn af 68′ generationen) et stort spørgsmålstegn. På klingende københavnsk (eller hvad man nu kalder det) fortalte han at der fandtes nogle indendørs tennisbaner nede ved stadion. Efter at have givet en grundig forklaring i hvordan man kommer derned (han må intuitivt have vidst at jeg var typen der skulle have forklaret alting), så lykkedes det mig endelig at finde ”Farum Park” og det er jo noget helt andet. Jeg troede at Brixtofte havde fået det hele bygget i en klump. Nej, nej, han havde nærmest spredt det ud over hele Farum. Men ved Farum Park bliver man lidt stum. Det er et imponerende anlæg. Jeg havde lige 10 min. tilovers og der gik jeg en tur rundt om stadion. Det er bare flot.
Morten Christensen
Jeg havde fået en aftale med Landstræner Morten Christensen. Morten er meget åben og let at snakke med. Umidelbart havde jeg nok forestillet mig lidt forbehold. Her kommer en slagteriarbejder fra Skive, som ligger og roder med en amatørhjemmeside om tennis. Det havde nærmest været naturligt. Men der var intet forbehold hos Morten. Det blev jeg benovet over. Derfor blev min respekt for Morten endnu større end den var i forvejen. Morten har selv været professionel og ved derfor hvilke problemer spillerne ofte går og slås med. I sin tid som spiller slog Morten både Stefan Edberg og Emilio Sanchez. Morten gav mig først en rundvisning på EC som ikke kun rummer tennis, men også en række andre sportsgrene. Han sukkede lidt da gennem et vindue kiggede på tennisanlægget’s opvisningsbane, hvor der er plads til 1500 tilskuere. ”Den burde ikke stå ubrugt hen og dermed forfalde,” sagde han, ” der burde være turneringer der passede til anlægget.”
Søren Wedege
Mens jeg sad og snakkede med Morten Christensen kom Søren Wedege ind. Søren er et kæmpe talent, men p.t. Skadet med betændelse i det ene håndled. Det har hæmmet ham i en række af de ITF juniorturneringer han har deltaget i. Da han kom havde han netop fået at vide at han skulle holde hånden helt i ro og fysioterapeuten på EC havde foreslået at han skulle have et støttebind på. Søren storsmilede da vi hilste på hinanden. Han er en rar dreng og han var meget imødekommende. Senere da han gennemførte noget fysisk træning sammen med Rasmus Nørby og Phillip Therp, fortalte han at han håbede at blive klar til ITF juniorturneringen i Hørsholm/Rungsted der blev spillet i uge 7. (Søren deltog også, men var ikke helt klar efter sin skade.)
Rasmus Nørby
Nu var tiden kommet til at se tennisbanerne og hilse på de øvrige spillere. Jeg vidste at både Kennet Carlsen og Jarrko Nieminen var derinde og jeg planlagde at snige mig derind og se om jeg falde i med væggen. Rasmus Nørby, som jeg havde mødt til challenger turneringen i Kolding sidste år, så mig og råbte ”Hej Ralph” udover det hele og så den plan med at falde i med bagtæppet ødelagt. Men Rasmus er en herlig type, og man kan ikke andet end lide ham. Venlig, udadvendt, imødekommende, jeg kunne blive ved. Mens Jarrko Nieminen og Kenneth Carlsen trænede så jeg hvordan Rasmus trænede fysisk sammen med Søren Wedege og Phillip Therp. Af dem er Rasmus den ældste og mest erfarne. Han tog ansvaret og lærte fra sig. Under min samtale med Morten Christensen roste han de topspillere der er nu. Han fremhævede deres menneskelige kvaliteter og ikke mindst det, at de er villige til at give fra sig. Jeg føler mig overbevist om at der ligger flere flotte resultater gemt i de spillere der er nu, end vi lige aner. Netop pga. denne indstilling. Jeg noterede mig med glæde at det var det man så hos Rasmus. Og det er helt sikkert at både Søren og Phillip vil gøre det samme når de er de mest erfarne. Lige da jeg kom ind sagde Rasmus til Morten: ”Har du fået givet ham en kop kaffe?” (Vores landstræner drikker meget kaffe) Jeg fornemmede den interne joke og der gik da også ren københavner i Morten bagefter. Han mente at sådan et par nordjyder som Rasmus (han kommer fra Hjørring) og mig, vi måtte da have en masse at snakke om. Vi så et øjeblik på hinanden og der var en intern forståelse for at det ville tage alt for lang tid at give vores kære landstræner en lektion i jysk geografi. Der er nemlig ret langt fra Skive til Hjørring. I løbet ag formiddagen kom Rasmus en gang imellem og småsludrede.
Phillip Therp
Phillip havde jeg ikke mødt før, men jeg fandt ud af at han passede perfekt ind i den stemning og behagelige atmosfære der var mellem spillerne. Åben og villig og med en væremåde (ligesom Rasmus, Søren, Jarrko og Kenneth) der gør tennissporten ære. Det er et særsyn at se 5 topspillere i en individuel sport med en sådan indstilling. Desværre har Phillip været meget uheldig de sidste par år med skader. Det har mere eller mindre ødelagt de sidste to juniorår. Men der har været antydninger af at talentet er meget stort. I en future i Göteborg i efteråret spillede Phillip sig gennem kvalifikationen og i hovedrunden måtte han så bøje sig for den spiller der i øvrigt vandt de tre futures der blev spillet i Sverige på det tidspunkt. Efter at han lige var kommet op på niveau igen, så blev han selvfølgelig skadet igen. Men nu håber han, han er skaderne kvit. Da jeg snakkede med ham lød det til at han tog med til den indiske satellite serie, men planerne er siden blevet ændret. Han tager til den spanske satellite serie fra uge 9 af sammen med Tore Deleuran Skjold. Jeg håber de to må få fodfæste på verdensranglisten dernede. Jeg så i hvert fald en flot spillende Therp den formiddag da han spillede træningskamp mod Rasmus Nørby.
Kenneth Carlsen
Så fik jeg lov at hilse på Kenneth Carlsen. For mig var det lidt stort. Han har i en lang årrække været indbegrebet af tennis i Danmark. Kenneth har faktisk holdt sig i international toptennis i 15 år, hvilket er en utrolig idrætspræstation. Man kan godt blive træt af at høre folk negligere den præstation. Som jeg har nævnt tidligere, hvis det Kenneth har gjort ikke er godt nok, så er det det samme som at sige at Michael Laudrup er en fiasko, fordi han aldrig blev årets spiller i Europa. Jeg er nødt til at sige det rent ud. Jeg synes dansk presse har været utrolig smålige i deres bedømmelse af Kenneth.
Som person er Kenneth lidt tilbageholdende. Men han er venlig og behagelig. Det er også tydeligt at han er perfektionist og det har vel også bragt ham meget langt. Han passer perfekt til det kuld unge spillere der er i dansk tennis lige nu. Hvor indstillingen som nævnt i høj grad er at give af sig selv. I dagene forinden havde han trænet sammen med både Nørby og Therp. Det er tydeligt at han ønsker det bedste for de unge spillere. Den indstilling tager jeg hatten af for og jeg er både ham og Jarrko Nieminen taknemmelig for at jeg fik lov at overvære træningen og tage nogle billeder. Kenneth spillede denne dag lige op med Jarrko og derfor tror jeg at den nuværende form kan bringe ham i top 50. Men der er selvfølgelig mange ting der skal falde i hak for at det lykkes. Og jeg håber faktisk ikke han kommer til Kolding’s challenger i år, for det betyder nemlig han er så højt rangeret at han kan deltage i en af de største indendørs turneringer der er, nemlig i Madrid.
Jarrko Nieminen
Jarrko er en fantastisk tennisspiller. Og det var en oplevelse at se ham og Kenneth Carlsen træne sammen den formiddag. Det var intet mindre end en træningstime i verdensklasse. Forinden havde jeg fået lov at hilse på ham. Han er en stille og lidt tilbageholdende type ligesom Carlsen. De to passer godt sammen. Og man kan med det samme lide den smilende finne. Finner er i høj grad præget af deres historie og jeg har altid næret en vis beundring for dem. Deres historie er i høj grad præget af klimaet og det overlevelsesinstinkt de har måttet udvikle pga. deres naboskab til Rusland. Man kan næsten læse historien i alle finner’s ansigter. En gang sad jeg med min lillebror i Kristianssand og vi talte med en nordmand om forskellen mellem de nordiske lande. Nordmanden sagde i spøg om hvordan nordmændene så på de andre: ”vi ser lidt overbærende på danskerne, vi kan ikke lide svenskerne og så er vi lidt bange for finnerne.” Og så slog han en høj latter op. Det var selvfølgelig i sjov og det er en generalisering, men Jarrko levede op til finnernes positive image som venlige og hårdføre. Og så er der det fantastiske med at de kan bevare deres sproglige identitet uanset hvilket sprog de taler. Uanset om de taler dansk, engelsk eller andet, så lyder det som finsk. Spøg til side, Jarrko er et varmt menneske. Det lyser ud af ham og han befinder sig godt i Danmark. Grunden til at han er så meget i Danmark er at hans kone, som er dansker; arbejder i København. Derfor er Jarrko også tilknyttet KB og kommer altså også af og til i Elitecentret. Hans ydmyge og beskedne facon får ham til at passe perfekt sammen med de øvrige spillere.
Morten Christensen som altid har en frisk bemærkning, der står i kø for at komme ud, sagde til Jarrko, at hvis han skiftede nationalitet til dansker, så ville Tennisnyt skrive om ham. Jeg skyndte mig at sige at jeg da allerede skrev om ham. F.eks. da han vandt ATP turneringen i New Zealand, da skrev jeg at en KB’er havde vundet. Så flækkede den sympatiske finne i et stort smil.
Og et øjeblik til det spillemæssige: En af grundene til at Jarrko er i top 30 i verden er en baghånd som ganske enkelt ikke er af denne verden. På et tidspunkt kom Rasmus hen og sagde til mig: ”Hvis du havde sådan en baghånd, kom du på Skive’s førstehold uanset om du kan serve eller noget andet.” Nu tror jeg ikke Rasmus er klar over hvor gode vores spillere i Skive egentlig er. (Brian Mogensen, Skive slog nr. 9 på den danske rangliste for nylig, Marco Garcia Ecks.) Men den baghånd, hold da op. Den er fantastisk. Han har uden tvivl en af verdens bedste. Den bliver slået så smukt og rent og ikke mindst uhyggelig hårdt.
Nu havde jeg efterhånden været på EC i godt tre timer og nu var det tid at komme videre. Jeg tog afsked med spillerne og Morten Christensen sagde til afsked at jeg altid var velkommen og jeg kunne mærke han mente det. Alt i alt en meget positiv oplevelse. De gør det egentlig rigtig godt på EC og jeg så et professiomelt stykke stykke arbejde blive udført, samtidig med at de har en god menneskelig atmosfære.
Jens Seibæk og Jon Tybirk
Næste stop var Bellahøj hallen hvor jeg havde aftalt at mødes med Jon Tybirk og Jens Seibæk for et interview om det samarbejde som ATK og KFUM havde. Jeg havde glædet mig meget for Jens havde jeg mødt sidste sommer i Hørsholm og Jon havde jeg mailet noget med. Jeg håber ikke jeg gør Jon uret ved at sige at vi hører til samme type (den filosofiske), og der var samklang mellem os lige med det samme. Vi talte med det samme helt åbent og frit. Jeg havde det sådan at jeg håber vi kan holde kontakten ved lige. Så er der det sjove at Jon faktisk er vokset i Skive. Så det kunne vi så også snakke lidt om. Jens Seibæk er en helt anden type, frisk og direkte. Jon og Jens er nære venner udover at være kolleger, de sætter hinanden meget højt. Sjovt nok tror jeg det er deres forskelligheder der får samarbejdet til at gå så godt. Under samtalen kom jeg virkelig til at sætte pris på dem begge, for de har hjertet på rette sted. De er ildsjæle i ordets egentlige betydning. De fortalte åbent om deres træningsmetoder og jeg fik set lidt af træningen og set de faciliteter de har. Nu er der sikkert nogle der vil sige, at det er ret kontroversielle træningsmetoder de to står for. Men de har opnået nogle imponerende resultater. Når man tænker på at budgettet måske kun er 10% af hvad de har i de største klubber, så er deres resultater enestående. Alene af den grund er det vigtigt at man ikke tager skyklapperne på, men i stedet spørger: Er der noget vi kan lære af dem? Det er ikke sikkert det er det hele man vil bruge, men for dansk tennis’ skyld er det vigtigt at man er åben.
Jeg mødte et af deres største talenter Muhammed Shabib, som er en flittig elev og han fik lidt ekstra træning inden han dagen efter skulle til Sverige og spille en turnering. I dette samarbejde har de også en integrationssucces som er til at tage og føle på. Mange af spillerne i ATK/KFUM er spillere med anden etnisk baggrund.
YOUR GAME
Efter et interressant interview med Jens Seibæk og Jon Tybirk skulle jeg til sidst ind til Bo Mortensen og Martin Berton som udgiver Danmarks største tennismagasin YOUR GAME. Det var med stor spænding at jeg skulle besøge de to. Turen dertil blev da også mere spændende end godt er. Hvordan man kan bruge godt 1 ½ time på at køre fra Bellahøj og ind til Hyskensstræde er sikkert en gåde for mange, men de skal bare prøve at følges med mig, så skal det mysterium blive løst på en snørklet og forunderlig måde. Den korte forklaring på alt dette er manglende stedsans, manglende kort og en total manglende forståelse for hvor stor København egentlig er. Til sidst måtte jeg ringe til Bo og han guidede mig med stor tålmodighed igennem dette mareridt. Da jeg skulle krydse Strøget, var jeg nærmest grædefærdig. Jeg besluttede i mit indre at den næste bil jeg skulle have, skulle være med GPS. Jeg skal dog indrømme at jeg ikke kun havde hørt gode erfaringer med GPS. Jeg havde lige hørt om en der skændtes med den venlige damestemme der guidede ham gennem verden lige fra han steg ind i bilen til han steg ud igen.. Jeg tror nu jeg vil tage imod GPS med kyshånd. Jeg nåede da frem og hilste på Bo, Martin og så Martin’s broder Christian. Bo og Martin fortalte at Christian bare var der. Det fik mig til at tænke på en lærling vi har på slagteriet i Skive. Det er blevet sagt om ham at hans mor havde ham med på rundvisning og så glemte hun ham. Og så har han været der lige siden. Æh… undskyld Christian!
Bo og Martin lægger et enormt arbejde i YOUR GAME. De er ildsjæle. Selvom bladet bare lige kører rundt, så er de indstillet på at yde det der skal til for at bladet i sidste ende bliver en succes. Jeg har fået lov at skrive nogle artikler til bladet og jo mere jeg har lært dem at kende, jo mere respekterer jeg dem. De to er guld værd for dansk tennis, så er det sagt. YOUR GAME får stor betydning i de kommende år for nyhedsformidlingen i dansk tennis. Jeg lavede et yderst uorganiseret interview af dem og så selvfølgelig Christian. Jeg håber at det positive samarbejde jeg har haft med de to hidtil fortsætter, og styrkes yderligere.
Da dagen var slut og jeg skulle hjem, var jeg utrolig træt. Men samtidig var det en meget værdifuld tur jeg havde haft og jeg glædede mig til at skrive om.
Hjemme igen
Da jeg kom hjem til Skive igen, fik jeg formentlig det største chok, mens jeg har lavet denne hjemmeside. Selvom jeg aldrig har skrevet om muslimer og egentlig aldrig har haft noget imod dem, så blev Tennisnyt af uransagelige årsager et af ofrene for et storstilet hacker angreb som der blev rettet mod tusindvis af danske hjemmesider pga. af den såkaldte ”muhammed” sag. Danmark har været i hele verdens midtpunkt. Men det er trods alt billigt sluppet at ens hjemmeside går ned, set i forhold til mange af andre ting der er foregået. Man kan mene hvad man vil om de tegninger, men det er dog trist at det skulle komme så vidt, at had og snæversyn blev enderesultatet.
Ren praktisk betyder det at jeg laver backup af Tennisnyt hver uge. Jeg var aldrig rigtig kommet i gang med det backup, og sådan et letsind kom jeg altså til at betale for. Men det er bare op hesten og så fortsætte. Der er ikke andet at gøre. Ud over denne artikel kommer der et interview med Morten Christensen, Jens Seibæk og Jon Tybirk og endelig med Bo Mortensen og Martin Berton.
Hvis I er nået hertil i artiklen, vil jeg sige at denne præstation burde udløse en eller anden form for medalje for særlig tålmodighed i forbindelse med læsningen. Redaktionen takker for indsatsen.