Tenaro p? tur til K?benhaven – anden del

23. marts 2008

Nu var jeg igen på vej til København for at opleve tennis. Jeg skulle til Hørsholm/Rungsted til Tennis Europe turnering onsdag d. 22/6, hvor jeg havde aftalt at mødes med cheftræner i HRT Morten Plougmann og juniorlandstræner John Larsen. Her håbede jeg også at finde Jacob Melskens og Nickolai Linde Nielsen. Og om torsdagen skulle jeg interviewe bl.a. Kristian Pless inde på KB’s anlæg, og have en tennissnak med Christian Camradt og Kommunikationskonsulent Pierre Reinhardt inde hos DTF. Det var med lidt sommerfugle i maven jeg tog afsted. Og jeg var bange for at det blev lidt ligesom med film, 2eren kunne måske ikke leve op til etteren. Det havde jo været fantastisk da jeg var inde hos KB i efteråret 2004. Men jeg kan allerede nu afsløre at toeren blev fuldt på højde med etteren.
Kl. 23.00 om tirsdagen tog jeg afsted fra Skive med tog og rejste hele natten. Udover at jeg i et skift på Århus Hovedbanegård fandt ud af hvad det er 7eleven lever af, så sov jeg det meste af tiden. Da jeg kom til Hovedbanegården i København lidt i 6 om morgenen, skulle jeg så skifte til et tog der gik til Hørsholm/Rungsted. Jeg spurgte en tilfældig togkonduktør nede på en perron om min billet fra Skive gjaldt ud til Rungsted. Jeg tror egentlig jeg overrumplede ham med det spørgsmål for det blev lidt af et samtaleemne mellem flere togkonduktører. Jeg fik i hvert fald at vide at jeg skulle købe en zone tillægsbillet. Jeg fór op og købte sådan en og fór tilbage til perronen for at nå en bestemt afgang. Jeg nåede lige derned i det togdørene blev lukket. Togføreren stak hovedet ud af vinduet og jeg så bønfaldende på ham for at få ham til at åbne dørene. ”Ved du hvad,” sagde han, ”det her tog stopper slet ikke i Rungsted.” Jo, jo snakken gik. De vidste at nu var der kommet en hjælpeløs skibonit til hovedstaden.
Der er tilsyneladende ingen ende på venlige togkonduktører i København, for inde i toget var der endnu en af slagsen. Han tog spørgsmålet op igen om det nu var nødvendigt for mig med en tillægszonebillet (Det var meget nyt for mig. Så komplicerede jernbanespørgsmål roder vi slet ikke med i Skive). Jeg skulle da ikke betale mere end højst nødvendigt, sagde han. Så gik han i gang med at finde Skive på sine kort for at regne det ud. Det tog sin tid, han kunne simpelthen ikke finde Skive og jeg kunne ikke lade være med at tyvstjæle Jacob Haugård’s vits fra Beach Party (Vi kan godt nævne her at den 3. største musikfestival i Danmark afholdes i Skive) hvor han påpegede at Skive er en af de bedst bevarede hemmeligheder i Danmark. Med et smil på læben måtte konduktøren så indrømme at første oplysning var rigtig, jeg skulle have den tillægsbillet. En anden gang skulle jeg huske at købe billet helt til Helsingør, så ville jeg komme til Rungsted på min udstedte billet. Så kom han i tanke om at vi jo har Arriva i Skive og han kunne ikke garantere at deres automater var så avancerede at man kunne bestille billetter til Helsingør (der fik de dén.) Nu skal vi ikke blande trafikpolitik ind i tennis, men jeg kan da sige så meget, at med al den hjælpsomhed de tilbød en vildfaren skibonit i København, så må jeg gå ud fra at der nok ikke er nogen grænser for hvad de kan gøre for skibonitter i deres hjemegn.

Hørsholm/Rungsted Tennisklub

Jeg ankom til Hørsholm/Rungsted tennisklub onsdag morgen kl. 7.00 og der var meget stille. Men samtidig med at jeg kom begyndte de første af de udenlandske spillere at varme op. Lige ud for hvor jeg satte mig varmede et tysk og et engelsk hold op. Jeg åndede lidt ud ovenpå rejsen og nød bare at sidde ligeså stille. Jeg fandt en kop kaffe for at tilført den nødvendige koffein. Imens begyndte i inde på Café Match Point at gøre klar til morgenmad til spillere og ledere fra alverdens lande. Jeg sendte en besked til Morten Plougmann om at jeg var landet. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at beundre det nærmest enorme tennisanlæg de har i Hørsholm/Rungsted tennisklub. Faktisk er det et rent sportsmekka, for der er desuden svømmehal, skøjtehal, badmintonhal, basketball baner og fodboldbaner. HRT har ca. 1700 medlemmer og med de andre sportsaktiviteter kommer der en strøm af mennesker hele tiden.

Morten Plougmann

Det var faktisk på foranledning af HRT’s cheftræner Morten Plougmann at jeg overhovedet var kommet. Morten kommer oprindelig fra Skive, så det var sjovt at han var endt derovre i Hørsholm. Vi havde skrevet sammen på mail og nu var det så en realitet at jeg var der. Morten kom og hilste varmt på og han udstyrede mig med noget morgenmad. Først skulle han varme nogle af sine spillere op som skulle i kamp allerede kl. 9.00, men derefter ville han komme og vise mig rundt. Morten er meget engageret, entusiastisk, smilende og når man taler med ham føler man at man er midtpunkt. Og hvis spillerne har det på samme måde, så er det måske forklaringen på at han er en meget vellidt og dygtig træner. Jeg blev vist rundt på anlægget netop som kampene startede og Morten fortalte med begejstring om HRT. Det er også imponerende og indtrykket af en stræbsom klub blev mere og mere tydeligt. De ville noget og de var klar til at arbejde hårdt for det. Samtidig var der en venlig atmosfære. Der kommer et selvstændigt interview med Morten Plougmann her på Tenaro og der er meget mere om Morten og HRT.

John Larsen

En af de ting jeg glædede mig til var interviewet med juniorlandstræneren John Larsen. Jeg fandt ham på anlægget hvor han var kommet for at se nogle af de danske talenter spille. Vi satte os ned og snakkede om de spørgsmål jeg havde forberedt mig på. John Larsen er en meget rolig og behagelig mand. Hans faglige dygtighed er indiskutabel og det slog mig mens vi snakkede at hans analytiske evner gjorde at han havde et fantastisk indblik i talenternes udvikling. Han vidste nøjagtig hvilket stade de forskellige spillere var på. John Larsen har selv været professionel tennisspiller i knap fire år og han nåede op i top 500 i single. Personligt husker jeg en stor turnering hvor John Larsen skulle spille kvalifikation og dengang havde Indien en top 50 spiller og John havde spillet en rigtig god kvalifikation og kom i kvalifikationsfinalen. Men den her inder der sagtens kunne have gået direkte ind i hovedturneringen, spillede med i kvalifikationen for at spille sig ind på underlaget og han slog John Larsen ud i kvalifikationsfinalen. Jeg har aldrig rigtig tilgivet ham inderen for det. Interviewet med John Larsen bliver bragt selvstændigt her på Tenaro.

Jens Seibæk

Ved frokosttid om onsdagen inviterede Morten Plougmann mig på frokost og her mødte jeg også Jens Seibæk, der er træner hos ATK. Det blev en meget spændende samtale, for Seibæk viste sig at have nogle meget anderledes idéer om omkring tennistræning. Det sjove var at Morten Plougmann der tog sin første tennistræner uddannelse på idrætshøjskole faktisk havde Jens Seibæk som lærer. Den nye form for tennistræning kalder de for newtennis og det første indtryk jeg fik af det var at det var mere bevægelseslære og et spørgsmål om at man ikke kun indlærer men også udlærer. Dvs. at man når at tænke over det man har lavet inden man gør det igen. Det opnår man bl.a. ved at være mange spillere på banen. Det er ikke sikkert jeg har forstået det helt rigtigt, men Seibæk har og demhan arbejder sammen med om projektet har en hjemmeside www.newtennis.dk. Og der kan man læse mere eller man kan sende en mail til Seibæk og den mail er på hjemmesiden. Seibæk er en meget engageret træner, en ildsjæl. Og hans arbejde har bestemt båret frugt i ATK, hvor spillere som Gluay Kampookaew og Hoang Kim Dam har haft stor succes. Senere laver jeg en artikel om newtennis og Jens Seibæk. Men det skal jeg nok lige sætte mig lidt mere ind i.

Karen Barbat

Derefter var det ud at se en masse tennis. Om formiddagen havde jeg set både Christoffer Kønigsfeldt, Søren Wedege og Niels Grinderslev spille. Og der er stort potentiale i de tre. Men jeg må indrømme jeg havde glædet mig rigtig meget til at se Karen Barbat, Lyngby. Jeg overværede kampen sammen med hendes far og der fik jeg et godt indblik i hvad der kræves for at et talent som Karen Barbat kan udvikle sig. Familien er oprindelig fra Rumænien og nu bor de altså i Danmark. Jeg fik ved selvsyn set at Barbat er et kæmpetalent. Jeg laver en artikel udelukkende om Barbat som et slags portræt af hende.

Nickolai og Jacob

Efter at have set Karen Barbat spille (hun vandt over Victoria Rode Bager, KB, som også er et stort talent) så jeg to seniorkampe i herresingle i Kystmesterskaberne som er en kategori B turnering. Den første kamp var mellem Morten Plougmann, HRT og Andreas Laulund, KB. Laulund der er i top ti på den danske rangliste var klar favorit og han vandt da også, men han blev tvunget ud i en hård tresætter af en velspillende Morten Plougmann som specielt var stærk i sine servereturneringer og det betød at Laulund pressede sin første serv og den kom faktisk aldrig rigtig til at fungere. Men ”Ploug’s” fighting spirit var ikke nok til at vinde. Rutineret tog Laulund teten på de afgørende bolde og dermed var den kamp afgjort (6-4,4-6,6-4 i Laulunds favør). Herefter så jeg Jacob Melskens, KB spille mod Johannes Hemmingsen, Næstved. Jacob har netop besluttet sig for at prøve på professionelt niveau og han viste i kampen at det er det rigtige. Han spiller i højt tempo og slår godt både fra grundlinien og ved nettet. Hemmingsen der er en udmærket spiller var ikke vant til det høje tempo og han blev slået 6-1,6-1. Jeg så desværre ikke Nickolai Linde Nielsens kamp da den blev spillet samtidig med den Melskens spillede.
Bagefter snakkede jeg med de to unge spillere. De er virkelig rare. Det lyder som et fortræsket udtryk, men de to er en pryd for sporten. De er gode forbilleder for de unge juniorer, ingen tvivl om det. Vi snakkede om løst og fast omkring tennis og jeg spurgte lidt ind til deres planer. Jacob begynder allerede i de kommende uger at spille internationalt. Nickolai spiller enkelte turneringer i udlandet inden han til september starter på Maryland University for at spille tennis. Hvis man gerne vil se de to i aktion, så deltager med stor sandsynlighed begge i Leschly Cup, der spilles på ALTS anlæg i Århus. Det at starte som professionel er et stort skridt og Jacob får lidt rejsehjælp fra DTF og har lidt sponsorer. Men han er nødt til at gøre tingene så billigt så muligt. Sidder der nogle sponsorer og læser dette, så har man chancen for at få fat i en reklamesøjle i form af Jacob, som der virkelig er stort potentiale i. Det er der også i Nickolai, men han har valgt Maryland University først, men det kan da være evt. sponsorer kan være heldige at få fat i ham på et senere tidspunkt.
De to sympatiske guttermænd forlod mig for at komme hjem. Men jeg er taknemmelig for at de tog sig tiden til at snakke med mig og held og lykke til dem fremover. Der kommer en artikel om de to her på Tenaro. Desuden kommer der et afsnit om de to i YOUR GAME under danske tennisnyheder. Der er i øvrigt allerede portrætter af de to her på Tenaro.

Træt men glad

Om aftenen tog jeg ind på et hotel i København. Oprindelig skulle jeg have sovet hos nogle venner, men sygdom i familien gjorde at det ikke blev til noget. Det var måske meget godt, for jeg lagde mig ned på sengen og husker derefter ingenting. Jeg var meget glad, men det havde været en anstrengende dag. Jeg er ikke journalist, så det var meget nyt for mig. Og jeg var virkelig træt. Jeg aner ikke hvordan jeg skulle have holdt mig vågen hvis jeg havde siddet blandt venner. Næste morgen var jeg dejlig udhvilet og jeg sørgede så for at hotellet ikke tjente alt for meget på deres morgenbuffet og derefter skulle jeg så til Rungsted igen.

Christian Camradt

I Hørsholm/Rungsted havde jeg aftalt at mødes med Christian Camradt der er cheftræner i Lyngby. Christian er en meget anerkendt træner og fagligt meget dygtig. Han har en forbavsende evne til at skære igennem og skille skidt og kanel fra hinanden. Det blev et meget konstruktivt interview og humoristisk. Christian har selv været professionel tennisspiller og en gang slået Richard Krajicek. Han er meget dedikeret på at Lyngby skal fastholde den stærke position de har i dansk tennis. Og han har da også et rent ønskehold. Frederik Løchte Nielsen, Caroline Wozniacki, Karen Barbat, Rasmus Nørby, Andreas da cunha Bang. Det er blot nogle få af navnene. Det er befriende dejligt at en træner satser så meget på hold DM. På lidt længere sigt kan det få stor betydning for hvorvidt publikum finder det interessant at komme til holdkampe. Christian gør sit til at hold DM bliver spændende og interessant. Jeg forlod Christian Camradt samtidig med at juniortræneren hos KB, Bo Thaysen kom, og Camradt gassede Thaysen. Hvad det gik ud på aner jeg ikke, men jeg håber at lave et interview med Thaysen en gang også. Så kan det være jeg finder ud af det. Der var i hvert fald højt humør da jeg forlod Hørsholm/Rungsted og jeg nåede lige forbi Morten Plougmann for at takke ham for den måde de havde behandlet mig på og den gæstfrihed der var blevet vist mig. Interviewet med Christian Camradt kommer snarest her på Tenaro.

Kristian Pless

Så gik turen ind til KB’s anlæg hvor jeg skulle mødes med Kristian Pless for at lave et interview. Det kommer ikke her på Tenaro, men derimod i bladet YOUR GAME. Gennem næsten et år har jeg jævnligt haft kontakt til Kristian via mail. Og det var derigennem det var blevet aftalt. Kristian er en af de personer som de fleste danskere kender. Men mærkeligt nok var jeg ikke meget nervøs. Gennem de mails jeg har modtaget fra ham, har jeg fået stor respekt for hans menneskelige egenskaber og jeg var helt rolig ved at skulle snakke med ham. Det billede som der er blevet skabt af Kristian i pressen er ikke et jeg kan genkende, tværtimod synes jeg det er milevidt fra. Vi satte os udenfor KB’s restaurant ved KB-hallen og snakkede tennis en times tid. Kristian er en rolig person med lune. Han gjorde meget for at jeg skulle føle mig godt tilpas i samtalen og vi fik en åbenhjertig snak om hans karriere, hans daglige færden og hans syn på dansk tennis. Jeg for min part nød hvert minut. At Kristian virkelig har lune viste sig allerede da jeg aftalte mødet med ham. Jeg fortalte ham at jeg var i København for at besøge Danmarks bedste tennisklub (HRT, det havde Morten Plougmann sagt). Kristian svarede at så skulle de vist have et andet underlag i deres tennishal hvis de skulle kunne kalde sig det. Da jeg så fortalte Morten P. det svarede han at Kristian kunne bare tage nogle ordentlige sko på. Den videregav jeg så til Kristian og det fik det lune smil frem. I parentes bemærket skal det siges at underlaget i HRT’s haller er ikke det bedste til international tennis, men de får måske snart et nyt underlag.
Da interviewet var færdigt gav Kristian og hans kæreste Line mig et lift til den nærmeste S-togs Station og en meget positiv oplevelse var blevet sat ind på kontoen. Jeg glæder mig til at få interviewet i YOUR GAME. Vi har brug for Kristian’s viden og erfaring i dansk tennis. Tak til Kristian for interviewet.

DTF – Pierre Reinhardt

Herefter gik turen til Brøndby Stadion, hvor Dansk Tennis forbund holder til i Idrættens hus. Jeg havde af talt at mødes med kommunikationskonsulent i DTF, Pierre Reinhardt. Det blev meget spændende. Pierre er utrolig åben og behagelig. Jeg kan ikke forestille mig andet end at han er rigtig god til at kontakte og håndtere pressen. Han gjorde også meget for at jeg skulle føle mig godt tilpas og her er der så også en lejlighed til at sige tak for det gode samarbejde jeg har haft med ham næsten lige siden jeg startede med Tenaro. Pierre og dermed DTF har faktisk bakket Tenaro op og jeg håber jeg kan gengælde det ved at hjælpe til hvor der viser sig behov. Vi snakkede bl.a. om challenger turneringen der skal spilles i Kolding til oktober. Vi snakkede det daglige arbejde i DTF. Og meget interessant kommer der faktisk nogle forandringer i forbindelse med hold DM inde og Maersk Air Vinter tour. Det er ikke sensationelle nyheder i den forstand og nyhederne om det står allerede på DTF’s side. Til sidst snakkede jeg med Mikkel Franck, der er turneringskonsulent hos DTF og der fik jeg lidt mere at vide om de forandringer der kommer. I den artikel jeg laver om DTF i forbindelse med besøget, kommer jeg ind på de ting. Og nu kommer så turens pinlige øjeblik. Jeg glemte at tage billeder inde ved DTF. Jeg bilder mig selv ind at det er fordi at Pierre Reinhardt var noget kålhøgen da jeg forlod ham, fordi han var ved at sætte en nyhed op om Caroline Wozniacki (hun havde vundet semifinalen i Roehampton). Og han kom før mig med nyheden. Jeg tror simpelthen jeg blev så befippet over at han kom først med nyheden at jeg glemte at tage billeder. Det må så blive en anden gang.

Hjem igen

Så gik turen hjem igen. Jeg tog hjem kl. 19.00 fra Hovedbanegården efter at have fået lidt at spise. Nu glædede jeg mig til at komme hjem. Jeg kommer hurtigt til at savne min kone og børn. Faktisk er det nok godt at de ikke interesserer sig for tennis. Så kommer jeg rimelig hurtigt ned på jorden igen. Her til sidst vil jeg gerne sige tak til alle dem jeg mødte og snakkede med. Det gjorde turen til noget særligt for mig. En særlig tak til Morten Plougmann hvis venlighed og imødekommenhed jeg vil huske længe. Tak til HRT fordi jeg måtte komme til deres turnering og tak for den fine gæstfrihed. Og til dem der er nået hertil i artiklen vil jeg så sige tak for deres tålmodighed.