Normalt er vi på Tennissporten.dk først med nyheder om de danske tennisspillere. Men da vores egen Kristian Pless valgte at stoppe sin professionelle tenniskarriere, var det svært at holde hemmeligt for den danske dagspresse. Vi valgte at holde nyheden om Kristian´s beslutning tilbage i første omgang, men da Kristian er et kendt ansigt, gik der ikke lang tid før Kristian var blevet genkendt på HF. Og en Kristian Pless der læser HF i København, kunne kun betyde én ting. Kristian Pless har stoppet sin professionelle tenniskarriere.
Den danske presse har i mange år skabt et meget negativt billede af Kristian Pless. Det er måske de færreste, der ikke kender Kristian, der forestiller sig, at han er et positivt og givende menneske, der ønsker det bedste for dansk tennnis. Men heldigvis er virkeligheden en helt anden sag. Kristian er nemlig en af drivkrafterne bag Tennissporten.dk og ønsker meget gerne, at der kommer noget positivt og givende ud af det danske tennismiljø i fremtiden.
Når Kristian har sundet sig efter sin beslutning om, at stoppe den professionelle tenniskarriere, og har fået tennis lidt på afstand, vil han igen bruge sin seriøse tilgang til tennis her på Tennissporten.dk