Wroclaw, Polen

31. januar 2009

Her til eftermiddag kom jeg frem til Wroclaw. Jeg skal deltage i en stor challenger, og i første runde skal jeg møde Santiago Giraldo fra Columbien. Han er en spiller med en lidt mystisk teknik, hvor det ser ud til, at han kan ramme den skævt hele tiden. De fleste dage kommer boldene dog ind og det endda meget fladt. Ofte når man snakker om sydamerikanere, så tænker man at de er bedre på grusbaner. Dette er dog ikke tilfældet med columbianere, da de fleste er vokset op i højden, hvor bolden flyver lidt hurtige gennem luften. For at kompensere for dette spiller de med korte tilbagesving og fladt henover nettet. Bruger man meget spin oppe i højden, så plejer bolden at flyve langt udover baglinjen.

Forleden gav jeg op under min kamp i Tyskland med rygproblemer. Efter kampen var jeg inde og få en del behandling, og i dag har jeg det allerede langt bedre. Jeg var en tur i Danmark, hvor det lykkedes mig at få lavet en skanning af mit højre knæ. Resultatet af denne kommer nok i næste uge.

Turen til Polen gik fint med fly selskaber LOT, men de glemte bare min taske i København.. Nu håber jeg så, at de kan finde ud af at få den sendt hertil.