Det er godt nok en smule svært at skrive, mens man sidder og ser Rafael mod Novak, men efter en jævnt kedelig søndag, hvor det mest spændende der skete, var synet af en musvåge, der havde forvildet sig ind i denne bloggers gård, hvor den med uhyggelig præcision, elegance og aggressivitet, flåede en intetanende allike til jorden. Elegancen forsvandt i takt med, at den stille og roligt fortærede sit bytte levende, mens offerets kolleger fortvivlet kunne se deres artsfælle sprælle heroisk, men til ingen verdens nytte.
Det synes måske nok så mærkeligt at nævne her på en tennisblog, men pludselig blev det åbenlyst, hvor godt det billede passede på dagens kamp mellem Wozzen og Bartoli.
Wozzen lagde ud som lyn og torden, fulgte op på sin nye aggressive stil, og med minumum fem rene forhåndsvindere (hvilket stadig er stort for undertegnede at se fra Wozzens side) stækker hun den franske pipfugl i 1. sæt, lader hende sprælle lidt i i 2. for langsomt nedbryde hende i 3.
Det er selvfølgelig en meget simpel udlægning af kampen, men det er ikke helt skævt…i hvert fald ikke i et skævt sind. Selvfølgelig hører det med til historien, at Bartoli fortjener megen ros for sit aggressive spil i 2. sæt, hvor hun lagde stort pres på Wozzens forhånd (hvilket der utroligt nok, ikke er mange af Wozzens modstandere der gør), og i øvrigt hendes fighten gennem hele kampen. Bartoli virkede trods tydelig træthed (måske lige bortse fra 1-4 i 3.) aldrig opgivende, som man ellers ofte ser Wozzens modstandere blive, når hun igen henter den ene umulige bold efter den anden, og med ond defensiv arbejder sig ind i pointet igen – og i øvrigt uden nogen tegn på mental eller fysisk træthed.
Men så stopper rosen af Bartoli også. For denne blogger er i virkeligheden syg af had. Mage til irriterende og ildelugtende fransk (k)ost, skal man lede længe efter. Først lægger hun ud med inden kampen at skamrose sin egen intelligens ved at fortælle, at hun engang har fået 175 points i en IQ-test. Men at det jo ellers ikke er noget, hun går og praler med…nej nej, bevares…du fortæller det da bare til verdenspressen. Ja, så hakker spætten. Hun beskriver i øvrigt brugen af sin fine intelligens på banen ved, at hun tænker meget over, hvor hun vil placere bolden, uha hvor flot, hvor er du bare snu, Marion. Hold nu kæft.
Når man så først er kommet op i det røde felt, og i øvrigt holder kraftigt med hendes modstander, så gør det ikke noget godt, at hun konstant… ja nærmest uden undtagelse…mellem alle points, står og spiller skyggetennis med sig selv. Og med hendes stil som er en blanding af en dåse makrel i tomat og René Dif på stoffer, så var det så hamrende latterligt at være vidne til, at undertegnede var tæt på at slukke computeren.
Nå, men "gamle ole" fik som fortjent, og denne blogger kan rase af til en fantastisk herrekamp med mindet om en dejlig aggressiv Wozz i første sæt. Der kan da vel snart ikke være tvivl om, at selvom det stadig ikke kan holde i en hel kamp, og at det i øvrigt ikke var udtalt i denne, så har Wozzen efterhånden fået indarbejdet muligheden for at spille aggressivt og slå vindere selv med forhånden. Men det er også bare for at kommentere på det, for egentlig er denne blogger ligeglad med, hvor aggressiv hun er…han kan sagtens nyde hende pille sine modstandere fra hinanden, blot ved sikker defensiv og fysisk/psykisk stamina. Desuden er Wozzens defensiv jo så formidabel, at den nærmest er angribende. Men det er stadig vigtigt at kunne hive aggressiviten frem, når der er brug for det.
Shit, det er god tennis mellem Rafa og Nole.
Ah pis, nu blev han sgu’ lige ophidset igen, fordi han kom i tanker om Tine Scheuers kommentar til Wozzens serven på kroppen af Bartoli…at det var smart at serve én, der hele tiden havde to hænder på ketcheren lige på kroppen. Nu har du røget for mange smøger igen, Tine. Hvordan kan det være ekstraordinært smart at serve en ”doublehander” lige på kroppen i forhold til en ”singlehander”??? Alt andet lige, så må det tilbagesving, som måske kan riskere at blive for stort, hvis du bliver servet lige på kroppen og ikke får flyttet dig i tide, være større med én hånd på ketcher end med to. Det er vel nærmest kun Federer, der formår uden at flytte sig, at levere et nærmest bordtennisagtigt block med håndledet? Desuden så vandt Fabrice Santoro nok heller ikke 24 double-titler på at være dårlig til at blive servet lige på.
Nå, det var galle nok herfra, tilbage til det, det handler om…grunden til at tennis er fedt…Helmet vs. Ass (1-1 i sæt )