Wozniacki vinder drama

25. maj 2011

Wozniacki er videre til tredje runde i French Open efter en dramatisk kamp mod den canadiske spiller Wozniack.

Første sæt vandt Wozniacki relativt ubesværet, men passivt spil gjorde andet sæt mere spændende. Wozniack fulgte i kampen mod Caroline den opskrift som andre spillere tidligere har haft succes med mod den danske verdensetter. Hun spillede aggressit, fremme i banen og satsede på at afgøre boldene hurtigt. Det pressede Wozniacki.

Andet sæt skulle afgøres i en tiebreak, hvor Caroline hurtigt stod overfor tre sætbolde til modstanderen. En tvivlsom kendelse fra dommeren, der dømte et lop fra Wozniacki ude, skabte en stor diskussion til stor frustration for modstanderen – og publikum, der buh’ede af den danske spiller.

Muligvis betød opholdet i kampen at den canadiske spiller tabte koncentrationen. Under alle omstændigheder var hun ikke i stand til at lukke sættet.