Spansk gensyn
Caroline Wozniacki spillede søndag finale i WTA-turneringen i Tokyo, men allerede i dag stod Caroline på banen igen, denne gang i Wuhan Open i Kina. I Kina var danskeren overbevisende i sin sejr efter en tiebreak i tredje og afgørende sæt med cifrene 6-1, 3-6, 7-6.
Wozniacki trådte ind i turneringen i anden runde, hvor modstanderen var et gensyn med spanieren Carla Suárez Navarro. Wozniacki og Navarro mødte hinanden så sent som for fire dage siden i Tokyo. I Tokyo sejrede Wozniacki relativt sikkert i to sæt med 6-3, 6-3, men i Kina så det anderledes ud.
Wozniacki begyndte ellers kampen særdeles godt med at bryde Navarros serv og kom op på 3-0, for herefter at køre første sæt sikkert hjem med 6-1.
I andet sæt var det en forvandlet Navarro, der kom ud fra pausen. Hun fik lagt pres på danskeren, slog flere vindere og fik sat en stopper for sine utallige uprovokerede fejl fra første sæt. Dertil fik Navarro brudt tidligt samt afværget Wozniackis adskillige muligheder for at bryde. Navarro vandt andet sæt med 6-3.
I tredje sæt kom spanieren stadig bedre og bedre med ind i kampen, hvor hun nu også fik serven i gang. Navarro var først til at bryde i tredje sæt til stillingen 4-3, men Wozniacki kom hurtigt efter det i næste parti, hvor hun fik brudt spanieren for første gang siden første parti.
Wozniacki fik mulighed for at lukke kampen med en matchbold ved stillingen 6-5, men spanieren fik igen afværget. Tredje sæt endte med tiebreak, hvor Wozniacki vandt på den tredje matchbold.
I tredje runde møder Caroline Wozniacki australieren Casey Dellacqua, der er verdens nummer 27. De to tennisspillere har kun mødt hinanden en gang før tilbage i 2007, hvor australieren vandt i tre sæt.
Hård lodtrækning
Ved lodtrækning til Dongfeng Motor Wuhan Open landede Wozniacki i den hårde halvdel af turneringen. Vejen til finalen for Wozniacki, så fra turneringens start ud til at kunne blive en yderst svær affære. Der var mulighed for allerede i tredje runde at møde Ana Ivanovic, som Wozniacki tabte til i søndagens finale i Tokyo. I kvartfinale vil Wozniacki have mulighed for at stå overfor Maria Sharapova for dernæst at kæmpe om en finaleplads mod Serena Williams i en semifinale.
Men Wuhan Open har ikke lige forløbet som tennisstjernerne nok havde forventet. I første runde af Wuhan Open træk Ana Ivanovic sig, da hun var bag ud i kampen mod Anastasia Pavlyuchenkova 7-5, 6-5.
Serena Williams måtte ligeledes trække sig fra kamp, da hun i dag var oppe imod franske Alize Cornet. Serena trak sig ved stillingen 6-5 i første sæt.
Maria Sharapova derimod er stadig med og er klar til tredje runde efter at havde vundet over russiske Svetlana kuznetsova i tre sæt. Dermed kan Danske Caroline Wozniacki og russiske Maria Sharapova få et gensyn med hinanden i kvartfinalen, hvis de begge går videre fra tredje runde.