Der var ikke den helt store slinger i valsen, da Caroline spillede sig videre til kvartfinalen i Swedish Open i Båstad. Hun slog tjekkiske Petra Kvitova med de sikre cifre 6-4 6-2. Caroline var bedre til at presse sin modstander i hendes servepartier, og udnyttede de fleste af de chancer hun fik.
I kvartfinalen venter den russiske skønhed Maria Kirilenko. De to mødtes senest på centre court under Wimbledon-turneringen. Her vandt Caroline sikkert med cifrene 6-0 6-4, så mon ikke hun har selvtilliden i orden til dette møde.