Caroline Wozniacki har den seneste tid vist bedre og bedre form. Det sås senest i WTA Rogers Cup i Montreal hvor Wozniacki spillede tæt op med verdens nummer et Serena Williams i en kamp, der endte 4-6, 7-5, 7-5 til Williams.
Sent fredag aften viste Caroline Wozniacki dog igen et eksempel på hvordan hun er ved at kæmpe sig op af verdensranglisten igen. Det skete til den igangværende WTA-turnering i Cincinnati hvor Wozniacki slog verdens nummer 5 polakken Agnieszka Radwanska i bare to sæt med resultatet 6-4, 7-6.
Wozniacki har derved spillet sig i semifinalen i Cincinnati hvor hun for anden gang på lidt over en uge skal møde verdensetteren Serena Williams. Hvordan det går bliver afgjort i aften kl. 19 dansk tid hvor semifinalen begynder.