Wozniacki møder igen en stjerne

17. maj 2009

Ovenpå sejren over den tidligere verdens-etter, Amelie Mauresmo, der specielt i 1.sæt var krævende, sagde Caroline; "Jeg ville simpelthen ikke gi´ op. Jeg prøvede at lade være med at tænke på, at hun havde sætbolde".

Da danskeren blev spurgt om sin nye top-10 ranglisteplacering, sagde hun;  "Jeg har slået nogle danske rekorder, og dette, at komme i top-10, er et stort skridt for mig. Nu er der færre skridt til det sted, hvor jeg ønsker at være".

Caroline kom således flot igennem semifinalen og vandt 7-6(1), 6-3. Resultatet i andet sæt bærer måske præg af, 29-årige Mauresmo ikke var helt så gennemtrænet som Wozniacki.

Nu er danskeren i finalen i en af WTA-tourens største turneringer. Den tabende finalist får 700 point til sin rangliste og vinderen 1000 point. Det vil sige, at en sejr i dag vil give Caroline næsten ligeså mange point, som 4 WTA-titler i katagori "International" vil give tilsammen. De har en præmiesum på 220.000 dollars.

Turneringen Mutua Madrilena Madrid Open har, kva sin store betydning tiltrukket verdens bedste spillere, og i finalen venter verdens-etteren Dinara Safina fra Rusland. En nem finalen bliver det nok ikke, for begge kvinder er i stor fremdrift.

For et år siden var Dinara nr.17 på ranglisten og Caroline nr.38. På det tidspunkt var den 22-årige russer nærmest "gået i stå", som et resultat af de tre forudgående år. I 2005 sluttede Dinara året som nr.20,  næste år blev hun nr.11,  og derpå i 2007 tilbage til nr.15. Alt tydede på, at dette var hendes niveau. Året 2008 begyndte ligeledes med deltagelse i Australian Open, blot for at blive slået ud i 1.runde. I samme turnering, samme år, nåede Caroline 4.runde. Flot, flot.

Netop i 2008 skulle der ske noget for Safina…hun "vågnede". I disse uger for et år siden ændredes hendes indstilling -eller evne til at vinde, koste hvad det ville. I forvejen var hun en solid top-20 spiller. Nu kom der en ekstra dimension. Hun vandt i Qatar og spillede sig i de næste to turneringer frem til finalen. Hun steg som nr.17 til nr.8. I et stort massivt hug brød hun igennem "pointmuren" ved 9-12 pladserne. En fantastisk præstation.

I resten af 2008 vandt hun yderligere 3 turneringer og nåede finalen i en fjerde.

Wozniacki har haft en lignende uhørt flot fremgang, hvor hun var på 38. pladsen og fortsatte i 2008 med at vinde tre turneringer i WTA katagori, og komme i yderligere i en finale, nøjegtig som Safina. Året sluttede for Wozniacki på 12. pladsen.

Hvad er så deres nuværende styrke? Der er så mange faktorer, der spiller ind, at det er umuligt at sige. Vi kan kun gisne. Og vi kan begynde med at se på deres vinderprocent for i år. Her har Wozniacki vundet 35 kampe og tabt 10 = 0.778. Ser vi på Safina har hun vundet 27 kampe og tabt 6 = 0.818. Her er FED kampe talt med. Der er ikke den store forskel, så lad os se på deres modstandere (de har ikke spillet mod hinanden før).

Safina har de sidste tre måneder vundet over Venus Williams (WTA3),  Kuznetsova (7),  A.Radwanska (12),  Pennetta (14),  Zheng (16),  Schnyder (20),  Na Li (28).

Wozniacki har vundet over Dementieva (5)(to gange),  Kanepi (19),  Schnyder (20),  Wozniak (25),  Mauresmo (21), Kleybanova (26).

Safina har tabt til Kuznetsova (7),  Azarenka (9),  Stosur (31),  Razzano (34).

Wozniacki har tabt til Kuznetsova (7),  Zvonareva (6),  Azarenka (9),  Bartoli (13).

Safina har i år uddelt 6 "æg", sæt med cifrene 6-0 og har vundet hele 7 af ialt 9 tiebreaks. Wozniacki har i år vundet 7 sæt med "æg", men af 9 sæt, der ender i tiebreak, har hun kun vundet de 5, 4 er tabt.

En tennisekspert og kommentator har givet følgende råd til Safina forud for opgøret med danskeren; "Det kan godt være, at du kommer til at møde en energisk modstand fra Wozniackis side, men du må ikke glemme. at nøglen til sejr er at have tålmodighed".

Jeg er ikke så sikker på, at dette bliver nemt for russeren. Dinara kan godt blive utålmodig og have svært ved at styre sit temperament. Og så er det snarere Caroline, der lader bolden arbejde for sig, med få fejl til følge.

Det er to utrolige tennisspillere. Hvad de leverer er kunst. Hvad resultatet bliver?? Alt er muligt for dem begge. De har ikke tidligere mødt hinanden på banen, så der er meget nyt. Safina er blomstret op et halvt år før Wozniacki. Og det kan betyde noget, at hun har tre år mere på WTA-touren, når vi er ude i marginalerne. Men jeg tror Caroline spiller mere intelligent -det opvejer meget.

Caroline har spillet en fantastisk turnering og alt er muligt…lykke til.

Matchen starter kl.13.30 på Manolo Santana Stadium.