Wozniacki melder afbud til Russisk WTA-turnering

10. oktober 2014

Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki drager ikke til Moskva for at spille den russiske WTA-turnering Kremlin Cup.

Danskerens navn er nu ikke at finde på deltagerlisten til Turneringen. Der er endnu ikke kommet en officiel grund til Wozniackis afbud til Kremlin Cup.

Wozniacki har ellers tidligere haft succes i den russiske hovedstad, hvor hun tilbage i 2012 vandt Kremlin Cuppen.

Kremlin Cup er den sidste turnering i den indeværende sæson, før sæsonens otte bedste tennisspillere skal kæmpe imod hinanden i den prestigefyldte sæsonfinale i Singapore.

Kremlin Cup ligger helt op til sæsonfinalen, så det kan tænkes, at Caroline Wozniacki har meldt afbud for at restituerer, så hun kan være frisk til sæsonfinalen, der løber af stablen den 20.-26. oktober.