Wozniacki laver sjov

18. januar 2011

Wozniacki var i godt humør efter dagens træning. På spørgsmålet om, hvorfor hun render rundt med plaster på skinnebenet, svarede Wozniacki kægt, at hun ville hjælpe en kænguru i parken, men den blev aggressiv, og så fik hun én over benet. Hun blev også konfronteret med det faktum, at hun på intet tidspunkt under sin servetræning lykkedes med at ramme det lille skumgummiæg, som hun skød til måls efter i servefeltet…. og til det svarede hun, at det var som om, at det blev ved med at rykke sig.

Angiveligt en afslappet Wozniacki, der er klar til morgendagens opgør mod amerikaneren Varnia King, men Piotr er stadig ikke tilfreds. Han synes, Caroline virker nervøs. Det er som om, hun ikke slapper af og timingen er der ikke. Undertegnede vil dog, efter at have set Varnia King spille, vove den påstand, at selv en skidt spillende Wozniacki bør pakke hende sammen – hun server med ca. otte kilometer i timen.