Wozniacki knuser italianer

27. maj 2010

Caroline er flyvende på de franske grusbaner. I går trumlede hun henover den 32 årige Tathiana Garbin med cifrene 6-3, 6-1 på blot 65 minutter. Hun bevæge sig godt og lavede næsten ingen fejl. Hendes modstander havde derimod ikke nogen våben, som kunne true Caroline på de tunge baner. Det havde nemlig regnet det meste af dagen, og kampen var blevet udsat gang på gang. 

I dag må det siges, at det var den helt rigtige beslutning ikke at satse på turneringen i Polen og i stedet tage flyveren hurtigt til Paris. Formen og lysten er tilbage hos Caroline. Nu mangler kun hendes far Piotr, som desværre blev nødt til at forlade Paris for 2 dage siden på grund af dødsfald i familien.

I næste runde venter der en noget hårdere opgave i form af den 32. seedede rumæner Alexandre Dulgheru. Hun er i fantastisk form i øjeblikket og kommer direkte med en turneringssejr i bagagen fra Polen.