Selvom den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki blot er 22 år, har hun allerede været igennem meget både på og uden for tennisbanen.
Hun er tidligere 1. verdensrangmester på WTA Tour listen, en forbløffende rekord som hun holdt i hele 67 uger, hvilket hun er den første skandinaviske kvinde der har gjort. Selvom hun ikke er nummer 1 mere, er hun stadig en af de største kvindelige tennisspillere med millioner af fans verden over, og så danner hun også par med golfstjernen Rory McIlroy.
Om hun gik på pension allerede i morgen ville ikke have den store betydning for hende, da hendes karriere har gjort hende økonomisk sikret for resten af hendes liv. Men for Wozniacki er tennis ikke et spørgsmål om penge – tværtimod. Det er hendes rene kærlighed og passion for spillet, som får hende til at blive ved med at trække i tennisskoene og gribe ketsjeren, men hun må dog også erkende at det ikke kan blive ved sådan længe.
"Jeg har måske fem år tilbage. Dem vil jeg få det optimale ud af," har Wozniacki udtalt til engelske Daily Mail i et interview, som blev lavet lige inden Wimbledon 2013.
"Jeg har en dejlig livsstil, men tennis er min passion. Det er det, jeg kan. Jeg har aldrig spillet for pengenes skyld. Sejrene og trofæerne er min motivation. Når det forsvinder, så ved jeg, at det er tid til at stoppe."
"Jeg er så glad for at være på græs. Følelsen og duften af græsset er skøn. Jeg elsker denne del af sæsonen, alle traditionerne, det hele," lyder det til slut fra den danske tennis-darling.
Wozniacki nåede dog ikke at få meget succes i dette års Wimbledon, da hun onsdag fik en skade på anklen under sin indledende kamp mod tjekkiske Petra Cetkovska efter at være gledet på det glatte græstæppe, og derfor kan hun ikke fortsætte i den verdensomspændte tennisturnering. Efter danskerens udgang, kan du se de seneste nye sports odds for kvindernes Wimbledon hos Online Casino.