Wozniacki i semifinalen AO 2011

25. januar 2011

Wozniacki vs. Schiavone 3-6 6-3 6-3
 

Tennissportens udsendte viste igen, hvor uhyggelig lidt forstand han har på tennis, ved at tillægge Schiavones marathonkamp i fjerde runde kæmpe betydning for hendes fysiske formåen i kvartfinalen. Og dog; hvis man tager de fortolkende briller på, så kunne man på Schiavones efterfølgende pressemøde, sagtens tolke det sådan, at hun var virkelig træt. Adspurgt om kampen mod Kuznetsova havde betydning for dagens udfald, sagde hele hendes krop ja, men fordi hun er et stolt og reelt menneske, ville hun ikke på nogen måde tage noget fra Wozniackis sejr, og svarede derfor beskedent: ” måske en lille smule i tredje sæt”
 

Tennissportens udsendte ønsker heller ikke at tage noget fra Wozniacki, det er satme stærkt kommet igen. Det er en helt anden Wozniacki,i der kommer ind til andet sæt. Selvom hun kommer bagud 1-3, så er det tydeligt, at hun efter sin behandling mellem første og andet sæt kommer ud, og er langt mere bevægelig. Hun virkede tung i første sæt, kom ikke i ordentlig position til boldene, men det er forbi fra starten af 2. sæt. Hun virker ikke længere hæmmet, og får pludselig den nødvendige længde på boldene, der presser Schiavone til at lave fejl.
 

Med Woznaicki spillende med god længde, slap Schiavones kræfter stille og roligt op. Hun lavede flere og flere fejl, og det dur ligesom ikke rigtig mod Woznaicki, for hun laver ingen. Statistikken efter kampen taler for sig selv. Schiavone lavede 3 gange så mange uprovokerede fejl som Wozniacki.
 

Piotr gav Schiavones ustyrlige spin skylden for Wozniackis dårlige første sæt, og mente at Wozniacki lige skulle vænne sig til det, og at hun i første sæt, kom for langt tilbage i banen. Ellers var han udmærket tilfreds med sin datters fighteregenskaber.
 

Wozniacki afslørede igen sig selv som lidt af en gøgler til pressemødet efter kampen, hvor hun iført boksehandsker ankom med en oppustelig kænguru under armen. En hentydning til pressens gåen amok over hendes stunt forleden, hvor hun lirede en historie af om, at en kænguru var grunden til hendes plaster på skinnebenet. Senere på dagen følte hun trang til at indkalde til ekstraordinært pressemøde, bare for at bekræfte det, som alle med en lille smule fornuft allerede vidste, nemlig at det bare var fis og ballade. Grunden til dette var, at store dele af pressen allerede havde sendt historien om kænguren videre i systemet som en sand historie, hold da kæft et cirkus.
 

Pressen var dog forholdsvis ligeglad med Wozniackis kænguru efter kampen, de ville hellere høre om, om Wozniack selv synes, det klæder en verdensetter at spille så defensivt, (kedeligt) som hun gør. Hvortil Wozniacki svarede skarpt igen, at hun kiggede på tavlen, hun havde vundet, og det er det, det handler om.
 

Tennissporten synes, det var en fed kamp at være vidne til. Specielt andet og tredje sæt var en fornøjelse. Kan kun give folk ret i, at Wozniacki spiller defensivt, det er der ingen tvivl om, og hun gør det bedre end nogen anden…. og mod en aggressiv spiller som Schiavone, kommer der mange rigtig sjove og seværdige bolde ud af det.
 

Det skal blive spændende at se, hvor langt denne defensive spillestil kan bringe Wozniacki, foreløbig har den bragt hende i en Grand Slam finale og op som nr. et i verden, mon den også kan vinde Grand Slam titler?
 

Wozniacki møder i semifinalen kineseren Li Na, en kamp som tennissporten ser frem mod i morgen