Wozniacki flirter med europas sidste diktator

15. marts 2011

Så for katten, så kom bloggeren op på mærkerne der. Som I sikkert har læst rundt omkring, deltog vores allesammens Miss Sunshine i et velgørenhedsarrangement til fordel for kræftramte børn i Minsk tilbage i november 2010, hvor hun tager Alexander Lukasjenko i hånden, fører ham ned på banen, og lader sig tæve.

Hun bliver nu kraftigt angrebet af Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen og SF’s Kamal Qureshi. Angiveligt skulle hun have holdt sig for god til at deltage i et sådant arrangement, men da hun nu har gjort det, så skal hun i hvert fald irettesættes eller selv komme med en officiel undskyldning.

Denne blogger mener, og så kan vi snakke nok så længe om, hvor syg i hovedet Lukasjenko er, at den unge dansker på 20 år, på ingen måde kan drages til ansvar…eller bør undskylde. Bevares, det havde da været rart, om nogen i hendes stab havde haft fingeren nok på pulsen, eller bare var informeret nok, til at fortælle hende, at det nok ikke var den bedste idé at deltage. Men hvem ved, om denne information overhovedet var tilstede ift det, som umiddelbart bare lignede et velgørenhedsarrangement.

Hvis vi antager, at denne info, ikke var til stede…og selvom den var, så kan man stadig diskutere en sportsudøvers pligt til at tage politisk…eller menneskelig stilling…hvad skulle hun så ha’ gjort, da Azarenka løber op på tilskuerpladserne, og tager fat i Lukasjenko? Skulle Wozzen ha’ pakket sit grej, og for det første ha’ risikeret at forsvinde på mystisk vis, som andre af Lukasjenkos modstandere, eller dernæst risikeret at selve velgørenhedsarrangementet mistede sin økonomiske tilslutning….og efterfølgende selv blive midtpunkt i en pollitisk diskussion, som ikke engang danske politkere var i stand til at overskue, da hændelsen faktisk fandt sted.

Nu valgte hun så at spille med på legen, og lod Luca vinde, sådan som også hele ishockey-hold gør, når han ryger på banen. De undgår ham simpelt hen, så den uduelige knægt bare kan skøjte ned og score – de tør ikke andet.

Der hvor Wozzen virkelig kunne ha’ været sej var, hvis hun seriøst havde smadret Lukasjenko, hugget ham i kuglerne… fuldstændig udstillet ham, men igen, så var hun nok ikke kommet levende derfra.

Det er grundlæggende en virkelig sjov diskussion, hvorvidt offentlige personer som sportsstjerner skal tage personlig stilling til politiske forhold. Der kommer herfra ikke nogen endelig konklusion, men anklagen fra politisk hold, er svær at tage seriøs, når den kommer fra Kamal Q, som tilbage i 1990 ved sin 3. semesters fysikopgave, hvor han ikke kan ha’ været meget ældre end Caroline, valgte at hugge andres opgave og sætte sit eget navn på. Jeg mener, her er tale om dokumentfalsk som ingen vel kan være i tvivl om er forkert, selvom de kun er 20 år, og så skal man selvsamme alder være i stand til at vurdere, om det er forkert til et velgørenhedsarrangement at spille med på legen i forhold til storpolitik?

Hallo, og i øvrigt har jeg slet ikke nævnt Ole Sohn, vi kan sgu’ da ikke angribe en ung tennispige for hendes deltagelse i et antageligt velgørende arrangement, som så viser sig at være propaganda for europas sidste diktator, når selveste Johnny Ingrid. D. 2. af DK, tildeler Hamad bin Isa Al Khalifa, diktator og konge af Bahrain …storkorset af Dannebrog. Hold nu kæft.

Og i øvrigt – til lykke til Wozzen med endelig at ha’ tævet Maria José Martinez Sanchez

Godt, at nogen er objektiv 🙂

Kilder til vrede:

http://gonews.dk.msn.com/sport/artikel.aspx?cp-documentid=156482015

http://www.bt.dk/politik/espersen-skal-forklare-kongelig-haeder-til-diktator

http://politiken.dk/indland/ECE470683/kamal-qureshi-snoed-til-laegeeksamen/

http://www.bt.dk/politik/caroline-foert-bag-lyset-af-diktator

http://jacobstaehelin.blogs.sporten.dk/2011/03/14/hold-dog-b%25c3%25b8tte/

http://www.information.dk/telegram/262348