Wozniacki fik revanche

17. juni 2009

Sidste år i opvarmningsturnering i Eastbourne var det Samantha Stosur, der satte en stoppe for Caroline i kvartfinalen, men i år fik Caroline revanche for dette nederlag.

Det må siges at det var en lidt underlig kamp. Caroline sad fuldstændigt på Stosur i første sæt, som hun da også vandt sikkert med 6-1. Australierne er dog kendt for aldrig at give op, og det levede Stosur flot op til. Hun snuppede andet sæt med 7-5, hvor det virkede som om hun fandt timingen på græsset en smule bedre. I tredje sæt fandt Caroline atter det flotte græsspil frem, og hun sendt Stosur ud i mørket med endnu engang 6-1.

Caroline servede rigtigt godt under hele kampen. Det blev til hele 7 esser og en førsteservsprocent på 81. Det er altid vigtigt at serve godt på dette svære underlag, da man så kan beholde presset på modstanderen.

I næste runde venter lidt overraskende verdens nr.46 Ekaterina Makarova fra Rusland. Hun sendte franske Amelie Mauresmo ud af turneringen med to gange 7-6.