I torsdag fløj jeg til USA for at deltage i en mindre challenger turnering i en lille forstad til Chicago, som hedder Winnetka. Det er en lille hyggelig by, der ligger direkte ud til Lake Michigan, som er en af de fem “Great Lakes” i USA og verdens 5 største ferskvandssø. Byen er for de velhavende familier, da der kun findes kæmpe luksus huse med tilsvarende biler. Dette havde de andre spillere spillere fortalt mig på forhånd, så jeg valgte at skrive til turneringen, og høre om de ikke havde et sted jeg kunne bo. Det havde de heldigvis, og jeg er blevet indkvarteret i en fed kælder, med alt hvad jeg har brug for, der er endda et mindre fitnessrum! Det er en rigtig flink familie, og de havde faktisk besøg af Rasmus Nørby og Martin Pedersen sidste år, så det gav os jo lidt at snakke om.
Jeg vidste ikke, om jeg skulle spille kvalifikation i sidste uge, men fredag eftermiddag fandt jeg ud af, at jeg var gået direkte ind i hovedturneringen. Det var meget dejligt, da jeg har haft ret meget jetlag herovre.
Træningen er gået rigtigt godt, og jeg føler jeg rammer bolden fint. I dag kom jeg i gang med en double, men som ofte før blev det kun til en enkelt kamp. Jeg spillede sammen med Niemeyer fra Canada, og vi tabte til Monroe og Young fra USA med cifrene 4-6 3-6. Det var en meget tæt double, men med alt for mange tabte no-add bolde. Jeg spillede okay, så det er jo positivt. I single skal jeg i kamp i morgen mod en mexikaner ved navn Juan Manuel Elizondo. Jeg kender ham ikke men har hørt, at han skulle spille med dobbelthånds forhånd og baghånd. Det er ikke så ofte, man ser den slags spillere på touren, men de plejer at være gode til at returnere.