Efter sigende bliver der langet op mod 25 tons jordbær over disken ved tennisbanerne i Wimbledon hvert år. Og sikkert også et anseligt antal flasker champagne. For mange er det ikke et ordentlig Wimbledon hvis ikke man har nedsvælget friske jordbær i champagne. Og det er lige netop Wimbledon i en nøddeskal. Alting skal helst være som det plejer. Det er i højeste grad traditionernes turnering. Men det er helt OK, for sådan vil vi have Wimbledon også os der ser det på TV.
Hvordan er Wimbledon blevet den institution i tennis som den er? Ja, hvad er historien bag?
Tennis blev opfundet af Major Walter Clopton Wingfield ved en julefest på Nantclwyn, Wales. Hans spil blev herefter kaldt ”Sphairistike.” All England Lawn Tennis and Croquet Club var hurtige til at tage spillet til sig. Det gjorde klubben allerede i 1875 og i 1877 blev det første mesterskab afholdt og der var kun herresingle. Jeg havde nær skrevet at den første vinder var Sir Galahad; der er en forunderlig ”Camelot” stemning over Wimbledon, når verdens bedste tennisspillere mødes for at dyste om det gyldne trofæ. Men den første vinder hed såmænd Spencer Gore og de var 22 der dystede om den første titel. 200 tilskuere så på. At englænderne har en fantastisk evne til at få de mest praktiske og hverdagsagtige ting til at blive traditioner med en historie viser begrebet ”centercourt” På All England Lawn Tennis and Croquet Club’s anlæg havde bygget opvisningsbanen i midten med de øvrige baner placeret rundt om, deraf navnet ”centercourt.” I dag er Centercourt kamppladsen hvor ”ridderne af det runde bord” mødes for at dyste. Og vi andre drømmer søde drømme når vi forestiller os at være tilskuere til dette traditionsbundne drama. Da man flyttede anlægget til Church Road hvor det ligger nu, så var det et problem at ”centercourt” ikke lå rigtig i midten. Så byggede man court nr. 1-4 således at centercourt virkelig var centercourt. Det er sådan man holder traditioner i hævd.
I 1884 kom damerne også ind i varmen og kunne spille om deres trofæ. Netop i 1880’erne kom det endelige gennembrud for tennissporten blandt andet pga. tvillingerne Ernest og William Renshaw der opnåede en enorm popularitet. Perioden blev kaldt ”the Renshaw rush.” Det var i denne periode at briternes legendariske tennishelte blev til. Det var først i 1905 at en udlænding blev mester, det var May Sutton fra USA. Hun vandt i øvrigt flere gange. Herefter begyndte udenlandske spillere for alvor at tage for sig på Wimbledon’s baner. I 30’erne var der en gylden fransk periode, mens briterne naturligvis holder fast i at 30’erne producerede Fred Perry, briternes største tennisstjerne til dato. Anden verdenskrig kom, men Wimbledon blev selvfølgelig spillet selvom det ofte var soldater der vandt turneringen. I 50’erne og 60’erne kom en periode hvor især australske spillere vandt.
Men netop denne periode viste behovet for reformer. Mange spillere blev professionelle og kunne dermed ikke spille i Wimbledon der i lighed med alle andre ITF turneringer kun måtte have deltagelse af amatører. Men i 1968 besluttede det engelske tennisforbund at gå enegang og tillade professionelle at deltage i både Wimbeldon og andre engelske turneringer. Stillet overfor fait accompli valgte ITF at gøre det samme. I dag er præmiesummerne meget høje. Omvendt er Wimbledon en af verdens største sportsbegivenheder og dermed passer tingene vel egentlig godt nok sammen.
Wimbledon er verdens største tennisturnering og uanset at nogle mener at andre spilleunderlag har højere underholdningsværdi, så er Wimbledon ”tennisturneringen.” Den er almindelige mennesker’s vindue til tennissporten. Så den har enorm betydning for eksempelvis dansk tennis også.
Hvis vi holder os lidt i ”Camelot” sprog, så har lady Wozniacki jo gjort det godt i Wimbledon i år og det er formentlig blot starten på en glorværdig karriere. Vi håber naturligvis at Sir Pless og Sir Løchte allerede til næste år gør deres entré i Wimbledon for at vinde hæder og ære. Og så lige et lille praktisk Wimbledon råd. Du har nok siddet foran fjernsynet og tænkt. Sådan en gang jordbær og champagne, det er lige mig. Ja, jeg var løbet tør for champagne og tog så jordbær fra haven og en tysk spätlese og helt ærligt, det fungerer bare fint.