27.000 kilo jordbær bliver langet over disken til det traditionsbundne publikum når Wimbledon 2005 spilles endnu engang. Turneringen har været en af Englands traditioner siden 1877. Det eneste der har har kunnet stoppe turneringen er kun de to verdenskrige. The All England Lawn Tennis and Croquet Club står for den største af alle tennisturneringer. Der er nu ikke meget kroket over klubben mere og faktisk havde man fjernet det af navnet men genindførte pga. ja, tradition. I 1877 spilledes den første turnering og det var kun herresingle der blev spillet og det blev overværet af et par hundrede tilskuere der havde betalt en shilling hver. Det er unægtelig andre forhold i dag, hvor op imod 500.000 tilskuere overværer Wimbledonturneringen. Den første vinder hed Spencer Gore. Banerne var arrangeret sådan at banen der blev spillet opvisning på var placeret i midten med de andre baner placeret rundt omkring den. Deraf navnet "Center Court" som alle tennisanlæg har taget til sig. Kvinderne fik lov at deltage noget senere, nærmere betegnet i 1884 og da kunne man få 13 damer til at stille op, nu er det vist ikke noget problem at fylde deltagerfeltet ud. Samme år blev herredouble føjet til kampprogrammet. Populariteten steg i 1880erne og faldt igen i 1890erne, men i 1905 skiftede turneringen helt karakter da udenlandske spillere for alvor indtog græsbanerne. Den første udenlandske titelindehaver var May Sutton fra USA i damesingle. Alle disse ting fik en ende med første verdenskrig hvor turneringen holdt pause. Under krigen rumlede man med planer om at flytte turneringen fra Worple Road. Efter krigen blev den da også flyttet til sin nuværende placering på Church Road. På de nye baner var det især franskmændene der nu dominerede tennissporten bl.a. de berømte "fire musketerer" Jean Borota, Jacques Brugnon, Henri Cochet og Rene Lacoste. Også på kvindesiden var franskmændene dominerende. Suzanne Lenglen regerede i nogle år på græsbanerne. I 1934-1937 var storhedstiden for britisk tennis. Her var det Fred Perry hos herrerne der vandt tre titler i træk og Dorothy Round vandt to hos damerne. Så kom endnu en krig og dermed en pause til en stadig mere populær turnering og sport. Da man begyndte at spille på Wimbledons baner igen i 1946 blev det den amerikanske æra. Gennem 50erne var det forskellige amerikanske spillere der dominerede. Ja der var altså lige en dansker der truede den amerikanske dominans noget. I denne periode var Kurt Nielsen i finalen i herresingle to gange, hvor han så tabte. Herefter kom en periode hvor det var australske stjerner der dominerede. Allerede i 50erne men især i 60erne begyndte misforholdet mellem amatører og professionelle at spille en negativ rolle for tennissporten. Når man gik over til at være professionel kunne man ikke deltage i Wimbledon og iøvrigt mange af de andre store turneringer. Ledelsen i Wimbledon (All England Lawn …..) var i det stykke ikke meget traditionsbundne. Snarere tværtimod. De kæmpede hårdt for at ITF (Det internationale tennisforbund) skulle acceptere "åbne turneringer" hvor både amatører og professionelle kunne deltage. Utålmodigheden med ITF førte i dec. 1967 til at det engelske tennisforbund med overvældende flertal besluttede at både amatører og professionelle kunne deltage i alle turneringer på britisk grund inklusive Wimbledon. Stillet overfor fait accompli accepterede ITF beslutningen og lod de øvrige nationale forbund bestemme hvad de ville. Og de ville alle det samme, så nu kunne professionelle deltage hvor som helst i verden. 1968 blev det første "åbne" Wimbledon70erne og 80erne blev rekordernes årtier. Her vandt Bjørn Borg fra Sverige som den første fem titler i træk. Det var i denne periode at Boris Becker fra Tyskland blev den yngste vinder af Wimbledon nogensinde. Mange husker også Chris Evert hos damerne og ikke mindst Steffi Graf. John McEnroe blev en elsket og hadet deltager ved Wimbledon, men en fantatisk mester. Det er fra denne tid mange husker dem der nu er legender i sporten. Dette års Wimbledon har en helt klar favorit i Roger Federer, Schweiz. Hvem der kan true det schweiziske vidunder og hindre ham i at snuppe den 5. titel på stribe. Man kunne nævne den sædvanlige stribe af navne dernedad på verdensranglisten, men når alt kommer til alt er det måske en spiller som Andy Murray, England der er den største trussel. Og englændernes øjne vil i hvert fald i særlig grad hvile på den unge skotte. Hos kvinderne er det langt mere åbent. Bliver det Maria Sharapova? Eller ser vi endnu en genfødsel af Williams søster? Eller finder Justine Henin Hardenne, Begien græsspillet frem? Selv bookmakerne har det svært med kvindernes turnering.
Men nyd traditionernes turnering, Wimbledon, du vil ikke blive skuffet.