Opvågning kl. 6 i dag til rimfrost på græsplænen og solen tittende frem ude i horisonten. Jeg fungerer ikke så godt om morgenen – det har jeg vist sagt før – men i morges var jeg overraskende frisk. Eller måske var det ikke så overraskende, for jeg havde en lang og interessant dag foran mig. Jeg er blevet udtaget til Davis Cup brutto-truppen blandt 7 andre gode danske spillere og der var træning fra 8-10 og 13-15 plus en times intervalløb fra 15-16. Derudover skulle jeg til Hillerød og teste Wilsons 2013 ketchermodeller, som altså ikke er kommet på markedet endnu.
Mens jeg sad og sumpede i min morgenkaffe, tænkte jeg på hvad jeg gerne ville opnå med dagens træning. Tidligere har Davis Cup udtagelsen skræmt mig lidt, fordi jeg har følt at jeg skulle præstere noget ekstraordinært, men er nu kommet til den erkendelse, at jeg kun kan gøre mit bedste og mit bedste er godt nok. Så længe jeg arbejder så hårdt jeg magter og holder god intensitet, lytter til rådene fra Carlsen og Christensen og giver mig fuldt ud på den fysiske træning, så har jeg gjort hvad jeg kan for at vække interessen for min tennis. Tidligere har jeg fokuseret for meget på mine mangler og alt det jeg havde svært ved – det som alle pludselig ville kunne se og pege ad i fire stive timer – men hvad nytter det? Ja, det er sgu så nemt at sidde og sige, men det er først når man mærker roen og får erkendelsen at tingene ændrer sig. Den kom i går aftes og dampen fra morgenkaffen gjorde mig i stand til at fokusere på hvad jeg skulle arbejde på i dagens træning.
Det gik godt, synes jeg. Alting taget i betragtning, mine ben var tunge og jeg ramte ikke bolden lige i måsen og kom ikke op til bolden i serven; men til gengæld var min intensitet god, jeg lykkedes med at komme frem til bolden på min forhånd og få plantet mig ordentligt og eksekveret flere slag end jeg plejer, jeg flugtede sikkert og velplaceret og løb som en langbenet galning i intervaltræningen.
Kl. 11 var jeg i Hillerød for at teste ketsjere. Undervejs fik jeg en snak med Simon Friis Søndergaard, som havde tillusket sig et lift. Det er altid spændende at udveksle erfaringer med andre spillere, selv hvis spilleren er næsten 10 yngre. I blandt er det skønt at høre den friske tilgang til spillet, juniorer synes at have. ”Nogle gange rammer man bolden lige i røven og andre dage sidder den bare ikke”, som Simon siger. Det er jo så dejligt enkelt. Jeg ville gerne gøre det så simpelt en gang imellem. Nå, men vi testede ketsjere i Hillerød hos Team Wilson. Alle ketsjere var helt spraymalet sorte, så farver og design var altså ikke en faktor for at vælge den ene eller den anden. Det gav mig en frisk tilgang til at samle en ketcher op, jeg måske ellers ikke ville have rørt ved. På et stykke papir var der dog skrevet vægt, head size, og string pattern på og vi fik opgaven at skrive et par ord om hver ketcher. Jeg var mest glad for de tungere ketsjere med lidt stivere ramme. Det har jeg altid spillet med, så det føltes selvfølgelig mest naturligt at slå med, men jeg blev faktisk positivt overrasket over en lettere model, der fremmede en hurtigere ketcheracceleration. Nummer 4 på papiret var det. Jeg har altid valgt ketsjere der fremmede kontrol med min baghånd og serv – altså stivere og tungere rammer med 18×20 strengemønster, som giver mere kontrol i de flade slag, men har tit tænkt på at vælge en ketcher, der passer bedre til min forhånd; altså en ketcher med lidt tykkere ramme, måske med 16×18 strengemønster, som giver hurtigere acceleration på min forhånd. Jeg har et lidt vildt håndled og stærke skuldre, ikke så god teknik på min forhånd, men slår med masser af spin, så at prøve en ketcher der passer bedre til netop dette slag, ville måske kompensere for mine mangler på forhånden og måske tilmed forbedre den.
Jeg prøvede også nr. 2 på papiret, som var den Blade 98 i opdateret format. Jeg har aldrig spillet med Blade 98, blot prøvet at slå med den og har altid kunne lide den. Her fik jeg også bedre kontrol og spinkontrol på forhånden, samtidig med at de fladere slag stadig var til at kontrollere. Jeg fik ganske vist ikke så meget power, men det kan man jo få ved at tilføje vægt til ketsjeren i form af bly. Jeg prøvede også Blade 93, hvor der bare var endnu mere kontrol, men ikke så meget power og heller ikke megen hjælp i yderstillingerne.
Glæd jer til 2013 og Wilsons modeller. Der er noget for enhver smag. Jeg prøvede ti ketsjere og har altså kun fremhævet de tre jeg synes passede til mig. Men Wilson har mange ketsjere med fart i og nogle helt nye tykke rammer med 15×16 strengemønster, som altså giver monster power og spin, måske til dig, som ikke har proteknik og gerne vil have hjælp til at få skub i bolden. Ja og dog, for Serena Williams spillede både Wimbledon og OL med denne ketcher og hun har da rigeligt med muskelkraft og power. Det gik dog også okay for hende i disse turneringer, så måske aner jeg bare ikke hvad jeg snakker om. Prøv dem og se om det er noget for dig. Det må være mit råd. Wilson har en masse interessante ideer og prøver hele tiden nye veje, for at tilføje nye ting til tennisspillet, så hvis du vil eksperimentere lidt, så er det ikke et dumt brand at prøve kræfter med.
PØ