Weekend update

14. februar 2009

Så er det blevet weekend, og der er faktisk ikke sket det helt store. Vi har godt nok fået købt noget toiletpapir – med kamille – så der trods alt positivt. Ellers står den bare på træning. Desværre røg Thomas ud af kvalen i dag, da han tabte til en servebomber i 3 sæt. I aften kommer Henrik Holm og Martin Pedersen og støder til den danske lejr her.

Jeg vil også minde om, at der deadline i konkurrencen i morgen, så for sidste gang, bringer jeg spørgsmålene. Husk at vedlægge den adresse, billetterne skal sendes til.

JEG SKAL HAVE SVAR SENEST MIDNAT SØNDAG D. 15. FEBRUAR

Her kommer spørgsmålene:

1) Hvilken nation har vundet Davis Cup flest gange?

2) Siden den nuværende turneringsform blev indført i 1981, er der kun en spiller, der er gået igennem World Group med en perfekt 12-0 statistik (hvilket betyder, at han vandt alle sine singler, doubler og tog den samlede sejr). Hvilken spiller?

3) Et af mine personligt bedste minder var da Frankrig (det var ikke fordi de vandt!) i 1996 slog Sverige med 3-2 i finalen. Den afgørende kamp er en af de mest spændende kampe, jeg set. Den svenske spiller havde krampe i afgørende sæt og kunne ikke sidde ned ved sideskift. Alligevel fik han spillet sig frem til 0-40 (3 matchbolde i træk) i franskmandens serv ved 8-7, tror jeg det var, i 5., for så at tabe 8-10. Hvem spillede den afgørende kamp for begge nationer?

4) En anden stor oplevelse for mig, var da Danmark mødte Sverige i Brøndby-hallen i 1995. Danmark førte med 2-0, men endte med at tabe 3-2. Sverige er faktisk den nation i verden, der flest gange har vendt 0-2 til sejr. Hvor mange gange har de gjort det?

5) Min egen Davis Cup karriere er en mere moderat affære resultatmæssigt, men jeg synes stadig, det er årets højdepunkt. Mine bedste Davis Cup øjeblikke var, da vi rykkede op til zone 2 i 2006 og da jeg havde fornøjelsen af at spille double med Kenneth sidste sommer. Hvornår og mod hvem fik jeg min debut?

6) Hvor mange gange har Danmark været i World Group siden 1981, hvor det nuværende format blev introduceret?

7) Sydafrika, som vi besøgte og tabte til sidste år, er den eneste afrikanske nation, der har vundet Davis Cup. De har vundet en gang – i 1974. Hvad var der specielt ved finalen?

YNWA